Dokumenttekst
Dokumenttekst
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 510 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: 1. § 8, stk. 1, affattes således: Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvornår og hvor ordinære møder skal afholdes. Mødeplanen offentliggøres i begyndelsen af hvert regnskabsår. Ordinært møde afholdes som regel mindst en gang om måneden. Tid og sted for mødet offentliggøres. 2. I § 8, stk. 2, 2. pkt., ændres »og møderne bekendtgøres så vidt muligt forud for kommunens beboere« til: »hvilket så vidt muligt offentliggøres«. 3. I § 8, stk. 6, og § 20, stk. 7, ændres »være fremlagt et eller flere steder i kommunen« til: »offentliggøres«. 4. Efter § 8 indsættes: § 8 a. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at materiale, som skal være tilgængeligt for eller sendes til et eller flere medlemmer af kommunalbestyrelsen, kun formidles elektronisk. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse godtgøre medlemmernes udgifter til det fornødne udstyr m.v. eller stille dette udstyr m.v. til rådighed for medlemmerne. 5. I § 15, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at formanden ved et medlems forfald af de grunde, der er nævnt i 1. pkt., indkalder stedfortræderen, selv om hindringen forventes at vare kortere end 1 måned. 6. I § 37 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag, der er endeligt vedtaget af økonomiudvalget, offentliggøres, når forslaget er tilgængeligt for kommunalbestyrelsens medlemmer. 7. I § 39, stk. 1, ændres »skal være tilgængelige for kommunens beboere« til: »offentliggøres«. 8. I § 39, stk. 2, ændres »udsendes til kommunens beboere eller indrykkes i den lokale presse efter kommunalbestyrelsens bestemmelse« til: »offentliggøres«. 9. I § 45, stk. 3, ændres »skal være tilgængeligt for kommunens beboere« til: »offentliggøres«. 10. I § 65 c, stk. 1, udgår »§ 15, stk. 2,«. 11. § 65 d, stk. 4, 2.-4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: Regulativet og ændringer heri offentliggøres. 12. I § 68, stk. 2, udgår »samt støttede private andelsboliger«. § 2 I lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 693 af 3. juli 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 510 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: 1. § 10, stk. 1, affattes således : Regionsrådet træffer beslutning om, hvornår og hvor ordinære møder skal afholdes. Mødeplanen offentliggøres i begyndelsen af hvert regnskabsår. Ordinært møde afholdes regelmæssigt. Tid og sted for mødet offentliggøres. 2. § 10, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. 3. § 10, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således: Stk. 2. Lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 2-6, om indkaldelse til og afholdelse af kommunalbestyrelsens møder m.v. og § 8 a om elektronisk formidling af materiale finder tilsvarende anvendelse. 4. § 15, stk. 1, ophæves. Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3. 5. I § 15, stk. 2, der bliver stk. 1, udgår », stk. 1-6«. 6. I § 18 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag, der er endeligt vedtaget af forretningsudvalget, offentliggøres, når forslaget er tilgængeligt for regionsrådets medlemmer. 7. I § 20, stk. 1, ændres »skal være tilgængelige for regionens beboere« til: »offentliggøres«. 8. I § 20, stk. 2, og § 23, stk. 3, udgår »efter regionsrådets nærmere bestemmelse«. 9. I § 36, stk. 1, udgår »§ 12 og« og »§ 15, stk. 2,«. § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2010. Stk. 2. Dispensationer meddelt i henhold til § 65 c, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse eller regionslovens § 36, stk. 1, til, at kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet i styrelsesvedtægten for valgperioden 2010-2013 kan træffe bestemmelse om, at formanden ved et medlems forfald af de grunde, der er nævnt i § 15, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse, indkalder stedfortræderen, selv om den forventede varighed af hindringen er kortere end 1 måned, gælder for valgperioden 2010-2013. § 4 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.