Dokumenttekst
Dokumenttekst
Lov om ændring af kildeskatteloven (Præcisering af sidste rettidige indbetalingsdato med hensyn til indbetaling af foreløbig skat) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 og senest ved § 3 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer: 1. I § 41, stk. 3, indsættes efter »hverdag«: », jf. dog § 59, stk. 2«. 2. I § 59 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Fristen i stk. 1, 4. pkt., er ikke omfattet af § 41, stk. 3.« § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. § 1 har virkning for indkomståret 2007 og senere indkomstår. Givet på Christiansborg Slot, den 7. februar 2007 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Kristian Jensen