Dokumenttekst
Dokumenttekst
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Ændring af regler om miljømærkning) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001, som ændret bl.a. ved lov nr. 475 af 7. juni 2001 og senest ved § 12 i lov nr. 408 af 8. maj 2006, foretages følgende ændringer: 1. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes to steder efter »produkter«: », tjenesteydelser«, og i 2. pkt. indsættes efter »varen«: », eller i forbindelse med tjenesteydelsen«. 2. I § 8, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt . : »Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om, at de til enhver tid gældende kommissionsbeslutninger om EF-miljømærket og Nordisk Miljømærkenævns regler for det nordiske miljømærke finder anvendelse i Danmark, og om, hvorledes disse regler skal kundgøres. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at Nordisk Miljømærkenævns regler for det nordiske miljømærke kan kundgøres på norsk eller svensk.« 3. I § 8, stk. 3, indsættes som 3. pkt.: »Ministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af beføjelser i forbindelse med fastsættelse af gebyrer til et nævn, en privat organisation el.lign., ligesom ministeren kan fastsætte regler om administration af og kontrol med gebyrindtægter.« 4. I § 88, stk. 3, indsættes efter »i henhold til«: »§ 8, stk. 3,«. § 2 Loven træder i kraft den 1. juli 2006. Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni 2006 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens Navn: FREDERIK Kronprins /Connie Hedegaard