Lov nr. 492 · 2006

Gældende

Lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007 (opfølgning på aftale om den kommunale økonomi for 2006)

Lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007 (opfølgning på aftale om den kommunale økonomi for 2006)

Dokumentdato: 7. jun. 2006Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Der modregnes et beløb i statens tilskud til kommunerne i 2007, såfremt kommunernes revisionspåtegnede regnskaber for 2006 udviser et højere niveau for serviceudgifterne i 2006 end det niveau, der er forudsat i kommunernes revurderede budgetter for 2006 pr. 15. februar 2006.

Stk. 2. Modregning efter stk. 1 har alene virkning for 2007 og opgøres og fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren mellem de kommuner, hvor der kan konstateres et højere niveau for serviceudgifterne i de revisionspåtegnede regnskaber for 2006 end det niveau, der er forudsat i kommunernes revurderede budgetter pr. 15. februar 2006. Modregningen fordeles mellem kommunerne i forhold til afvigelsen i serviceudgifterne mellem det revisionspåtegnede regnskab og det revurderede budget for 2006.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler for opgørelse og fordeling af modregningen, herunder om indhentelse af særlige revisionserklæringer vedrørende regnskabsaflæggelsen for 2006.

§ 2.§-link ↗

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for tilskudsåret 2007.