§ 1.§-link ↗
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere en indfødsretsprøve.
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om etablering og afholdelse af indfødsretsprøven, herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven og om prøvens gennemførelse m.v.
§ 2.§-link ↗
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3.§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.