Ændringslov nr. 407 · 2006

Historisk

Lov om ændring af ejendomsavancebeskatningsloven\n(Afståelse af væsentligt beskadiget fast ejendom)

Lov om ændring af ejendomsavancebeskatningsloven\n(Afståelse af væsentligt beskadiget fast ejendom)

Dokumentdato: 8. maj 2006Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring af ejendomsavancebeskatningsloven (Afståelse af væsentligt beskadiget fast ejendom) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 27. september 2005, som ændres ved § 3 i det af Folketinget den 6. april 2006 vedtagne forslag til lov om ændring af ligningsloven, selskabsloven og andre skattelove. (Justering af erhvervsbeskatningen), foretages følgende ændringer: 1. I § 8 indsættes som stk. 6 og 7: »Stk. 6. Fortjeneste eller tab ved afståelse af en ejendom medregnes ikke til den skattepligtige indkomst, hvis 1) der på ejendommen har været opført et hus, der er blevet væsentligt beskadiget, 2) beskadigelsen ikke skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra ejeren eller personer i ejerens husstand og 3) ejendommen på tidspunktet umiddelbart forud for beskadigelsen kunne været afstået skattefrit efter stk. 1-3. Stk. 7. Det er en forudsætning for skattefriheden efter stk. 6, at hele ejendommen afstås senest 1 år efter, at skaden er indtruffet. Told- og skatteforvaltningen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra denne frist.« 2. I § 9 indsættes som stk. 5-7: »Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af en ejendom medregnes ikke til den skattepligtige indkomst, hvis 1) der på ejendommen har været opført et hus, der er blevet væsentligt beskadiget, 2) beskadigelsen ikke skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra ejeren eller personer i ejerens husstand og 3) fortjeneste ved afståelse af stuehuset med tilhørende grund og have eller boligdelen af blandet benyttet ejendom på tidspunktet umiddelbart forud for beskadigelsen ikke skulle være medregnet til den skattepligtige indkomst efter stk. 1. Stk. 6. Skattefritagelsen efter stk. 5 omfatter kun den del af en ejendom, der er omfattet af stk. 5, nr. 3. Stk. 7. Det er en forudsætning for skattefriheden efter stk. 5, at hele ejendommen afstås senest 1 år efter, at skaden er indtruffet. Told- og skatteforvaltningen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra denne frist.« § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Loven har virkning for ejendomme, der afstås den 18. januar 2006 eller senere. Stk. 3. For ejendomme, der afstås senest den 30. november 2006, er fristerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 6, 2. pkt., og § 9, stk. 5, 2. pkt., dog 2 år. Givet på Christiansborg Slot, den 8. maj 2006 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Kristian Jensen