Ændringslov nr. 482 · 2004

Historisk

Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser\n (Udvidet adgang, supplerende adgangskriterier og større fleksibilitet)

Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser\n (Udvidet adgang, supplerende adgangskriterier og større fleksibilitet)

Dokumentdato: 9. jun. 2004Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Udvidet adgang, supplerende adgangskriterier og større fleksibilitet) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov nr. 343 af 16. maj 2001 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, som ændret ved § 69 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 3 i lov nr. 297 af 30. april 2003, § 8 i lov nr. 299 af 30. april 2003, lov nr. 1223 af 27. december 2003 og § 6 i lov nr. 98 af 18. februar 2004, foretages følgende ændringer: 1. I § 2 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Skolen kan tilrettelægge et særligt grundforløb for voksne med behov for undervisning i dansk sprog, kultur- og samfundsforståelse, jf. dog § 28, stk. 2. Tilrettelæggelsen og gennemførelsen skal ske i samarbejde med elevens bopælskommune.« 2. § 4, stk. 1 , affattes således: »Social- og sundhedshjælperuddannelsen varer efter grundforløbet 1 år og 2 måneder med 24 ugers skoleundervisning. Skolen kan for den enkelte elev afkorte eller forlænge skoleundervisningen med indtil 6 uger med tilsvarende regulering af uddannelsens samlede varighed. Skoleundervisningens gennemsnitlige varighed skal udgøre mindst 24 uger for skolens elever som helhed.« 3. § 8, stk. 1, affattes således: »Undervisningsministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Udvalget for de Grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser, jf. § 16, nærmere regler om grundforløbet og uddannelserne, herunder om prøver, bedømmelse, uddannelsesbeviser og uddannelsesordninger. Undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om adgangskrav til social- og sundhedshjælperuddannelsen, herunder om krav til ansøgerens danskkundskaber og om de i § 11, nr. 3 og 4, omhandlede krav.« 4. I § 13, stk. 1 , indsættes efter »adgangsbetingelserne«: »samt eventuelle sprogkrav fastsat i medfør af § 8, stk. 1,«. 5. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter generelle supplerende personlige kvalifikationskriterier for optagelse til grundforløbet og til social- og sundhedshjælperuddannelsen.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 6. I § 13, stk. 2 , der bliver stk. 3, indsættes efter »Sygehusfællesskab,«: »yderligere«. 7. § 13, stk. 3, der bliver stk. 4, ophæves. 8. I § 28 indsættes som stk. 2 : »Stk. 2. En skoles anvendelse af bestemmelsen i § 2, stk. 4, om tilrettelæggelse af et særligt grundforløb kan ved fastsættelsen af de i stk. 1 nævnte rammer gøres betinget af, at elevens bopælskommune bidrager til finansieringen af undervisningen.« § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2004. Stk. 2. For elever, der før den 1. august 2004 er begyndt på social- og sundhedshjælperuddannelsen, kan skolen kun træffe afgørelse efter § 4, stk. 1, i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, efter aftale med eleven og elevens arbejdsgiver. Givet på Christiansborg Slot, den 9. juni 2004 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Ulla Tørnæs