Lov nr. 426 · 2004

Historisk

Lov om tilskud til Grønlands hjemmestyre for 2005-2007

Lov om tilskud til Grønlands hjemmestyre for 2005-2007

Dokumentdato: 9. jun. 2004Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Staten yder i perioden 2005-2007 et årligt tilskud til Grønlands hjemmestyre på 3.069,2 mio. kr. Beløbet er angivet i 2005-pris- og lønniveau. Finansministeren kan på baggrund af markante ændringer i pris- og lønudviklingen bestemme, at beløbet justeres.

Stk. 2. Der omprioriteres årligt i perioden 2005-2007 nominelt 50 mio. kr. af tilskuddet til et sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling i Grønland.

§ 2.§-link ↗

Tilskuddet reguleres i 2006 og 2007 i overensstemmelse med stigningen i det generelle pris- og lønindeks på finansloven for det pågældende år.

§ 3.§-link ↗

Tilskuddet udbetales forskudsvis med 1/12 hver måned.

Stk. 2. Beløbet i § 1, stk. 2, udbetales dog forskudsvis én gang årligt i perioden 2005-2007.

Stk. 3. Finansministeren kan efter aftale med Grønlands hjemmestyre fastsætte regler om ændrede udbetalingsterminer.

§ 4.§-link ↗

Indgår Grønlands hjemmestyre og staten aftale om overdragelse af arbejdsskadesikringsområdet, kan finansministeren justere tilskuddet i overensstemmelse hermed efter forhandlinger med Grønlands hjemmestyre.

§ 5.§-link ↗

Indgår Grønlands hjemmestyre og staten aftale om overdragelse af de oversættelsesopgaver, som i dag varetages af Statsministeriet, kan finansministeren justere tilskuddet i overensstemmelse hermed efter forhandlinger med Grønlands hjemmestyre.

§ 6.§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. januar 2005. Samtidig ophæves lov nr. 424 af 10. juni 2003 om tilskud til Grønlands hjemmestyre for 2004.