Dokumenttekst
Dokumenttekst
Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Ansættelsesaftaler for elever hos private leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov nr. 343 af 16. maj 2001 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, som ændret ved § 69 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 3 i lov nr. 297 af 30. april 2003 og § 8 i lov nr. 299 af 30. april 2003, foretages følgende ændringer: 1. I § 14 indsættes efter 1. pkt.: »Uddannelsen til social- og sundhedshjælper kan endvidere gennemføres på grundlag af en ansættelsesaftale mellem eleven og en privat leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. « 2. I § 18, stk. 2, 4. pkt . , § 22, stk. 1, 3. pkt . , og § 22 a, stk.1, 3. pkt . , indsættes efter »Skolelederne « : »og en eller flere repræsentanter for de private leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v. « 3. I § 20, stk. 1 , indsættes som 4. pkt . : »En eller flere repræsentanter for de private leverandører tilforordnes det råd, der rådgiver om uddannelserne i henhold til §§ 4 og 5, jf. stk. 3. « 4. § 25, stk. 2 , affattes således: »Stk. 2. Et amtsråd, en kommunalbestyrelse eller en privat leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. kan indgå aftale med et andet amtsråd, en kommunalbestyrelse eller privat leverandør om gennemførelse af praktik. « 5. I § 34, stk. 7, 1. pkt., ændres »områdefag « til: »fag «. § 2 Loven træder i kraft den 1. januar 2004. Givet på Marselisborg Slot, den 27. december 2003 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Ulla Tørnæs