Ændringslov nr. 1166 · 2003

Historisk

Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børnefamilieydelse\n(Ændring af hjemstedsbestemmelsen til en opholdsbestemmelse)

Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børnefamilieydelse\n(Ændring af hjemstedsbestemmelsen til en opholdsbestemmelse)

Dokumentdato: 19. dec. 2003Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børnefamilieydelse (Ændring af hjemstedsbestemmelsen til en opholdsbestemmelse) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 11. september 2002, som ændret ved § 4 i lov nr. 1065 af 17. december 2002 og § 3 i lov nr. 398 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer: 1. § 5, stk. 1, nr. 2 , affattes således: »2) Barnet opholder sig her i landet, jf. dog stk. 2 og 3. « 2. I § 5 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Opholder barnet sig midlertidigt i udlandet som led i et uddannelsesforløb, der sigter på at forbedre barnets muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i landet, er bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, ikke til hinder for, at der kan udbetales børnetilskud. « 3. Efter § 24 indsættes: »§ 24 a . Socialministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler om, at institutioner, der har løbende kontakt med børn under 18 år, skal give meddelelse til kommunalbestyrelsen, hvis et barn udebliver i en periode og udeblivelsen kan skyldes, at barnet ikke længere opholder sig her i landet. « § 2 I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 4. september 2000, som ændret ved § 8 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer: 1. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således: »2) at barnet opholder sig her i landet, jf. dog stk. 2, «. 2. I § 2 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Opholder barnet sig midlertidigt i udlandet som led i et uddannelsesforløb, der sigter på at forbedre barnets muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i landet, er bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, ikke til hinder for, at der kan udbetales børnefamilieydelse. « 3. I § 6 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. For at kunne træffe afgørelse om, hvorvidt et barn kan anses for at have ophold her i landet, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, kan kommunalbestyrelsen benytte oplysninger, der er modtaget efter de regler, der er fastsat i medfør af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. « § 3 Loven træder i kraft den 1. januar 2004. Givet på Amalienborg, den 19. december 2003 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Henriette Kjær