Lov nr. 438 · 2003

Historisk

Lov om TV 2/DANMARK A/S

Lov om TV 2/DANMARK A/S

Dokumentdato: 10. jun. 2003Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Kulturministeren bemyndiges til at stifte et aktieselskab ved navn TV 2/DANMARK A/S, hvis aktiekapital tegnes af staten. Aktiekapitalen indbetales som nærmere fastsat i åbningsbalancen, herunder ved indskud af den af TV 2/DANMARK hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver.

Stk. 2. Stiftelsen kan i regnskabs- og skattemæssig henseende ske med virkning fra den 1. januar i stiftelsesåret.

§ 2.§-link ↗

Selskabets formål er at drive medievirksomhed og anden hermed beslægtet eller relateret virksomhed. Selskabet skal drive public service-programvirksomhed, såfremt der er meddelt tilladelse hertil i henhold til kapitel 6 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Stk. 2. Selskabet skal drives på et forretningsmæssigt grundlag.

§ 3.§-link ↗

For TV 2/DANMARK A/S gælder lovgivningen om aktieselskaber med de ændringer, der følger af denne lov.

§ 4.§-link ↗

Kulturministeren bemyndiges til at sælge aktierne i TV 2/DANMARK A/S.

§ 5.§-link ↗

TV 2/DANMARK A/S overtager ved stiftelsen den af TV 2/DANMARK drevne virksomhed og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser påhvilende virksomheden.

Stk. 2. Tinglysning og registrering af TV 2/DANMARK A/S’ rettigheder og forpligtelser kan ske på grundlag af denne lov.

§ 6.§-link ↗

Sagsakter vedrørende omdannelse af TV 2/DANMARK til aktieselskab samt sagsakter vedrørende salg af aktier i TV 2/DANMARK A/S er undtaget fra adgangen til aktindsigt i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen. Medarbejderrepræsentation i bestyrelsen

§ 7.§-link ↗

Det medarbejdervalgte medlem af bestyrelsen for TV 2/DANMARK indtræder ved stiftelsen af TV 2/DANMARK A/S i bestyrelsen herfor, og valget gælder, indtil medarbejderne har valgt medlemmer til selskabets bestyrelse. Dette valg skal finde sted senest 6 måneder efter stiftelsen af selskabet.

Stk. 2. Aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse ved valg efter stk. 1. Ved beregning af ansættelsestiden efter aktieselskabslovens § 49, stk. 7, medregnes ansættelsestiden i TV 2/DANMARK. Ikrafttræden m.v.

§ 8.§-link ↗

Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 9.§-link ↗

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 28. august 2002, som ændret ved § 3 i lov nr. 1042 af 17. december 2002, § 3 i lov nr. 153 af 12. marts 2003 og § 1 i lov nr. 232 af 2. april 2003, foretages følgende ændring: 1. § 3, stk. 1, nr. 16, affattes således: »16) De regionale TV 2-virksomheder.«

§ 10.§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.