Ændringslov nr. 296 · 2003

Historisk

Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter\n(Revurdering af godkendelser m.v.)

Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter\n(Revurdering af godkendelser m.v.)

Dokumentdato: 30. apr. 2003Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter 1) (Revurdering af godkendelser m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som ændret bl.a. ved lov nr. 424 af 10. juni 1997 og senest ved lov nr. 256 af 12. april 2000, foretages følgende ændringer: 1. I § 33 indsættes efter stk. 4 som nye stykker: »Stk. 5. En godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, hvor aktivstoffet endnu ikke er optaget på bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF, kan endvidere tages op til fornyet vurdering i følgende situationer, selv om godkendelsen ikke er udløbet: 1) Når der i medfør af fødevarelovgivningen fastsættes grænseværdier for restindhold af midlets aktivstof i fødevarer og foderstoffer. 2) Når der er en begrundet formodning om, at restindholdet af midlets aktivstof i fødevarer eller foderstoffer udgør en risiko for menneskers eller dyrs sundhed. Stk. 6. En godkendelse af et bekæmpelsesmiddel tages endvidere op til fornyet vurdering, selv om godkendelsen ikke er udløbet, når det er nødvendigt for at gennemføre ny EU-regulering. Stk. 7. Kan godkendelsen ikke opretholdes i de i stk. 5 og 6 nævnte situationer, ændres eller tilbagekaldes denne helt eller delvis efter en fastsat frist.« Stk. 5 bliver herefter stk. 8. 2. I § 33, stk. 5, der bliver stk. 8, indsættes efter »hvor godkendelsen bortfalder efter stk. 3 og 4«: », og hvor godkendelsen ændres eller tilbagekaldes efter stk. 5-7 eller efter § 38, stk. 2 og 3«. 3. I § 35 b, stk. 7, indsættes efter »der indsendes«: »for første gang«, og »fem år regnet fra afgørelsen, der er truffet på grundlag af disse supplerende oplysninger« ændres til: »fem år regnet fra datoen for den første modtagelse af disse supplerende oplysninger«. 4. I § 59, stk. 4, og § 61 ændres »§ 33, stk. 5,« til: »§ 33, stk. 8,«. § 2 Loven træder i kraft den 6. juni 2003. Givet på Christiansborg Slot, den 30. april 2003 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Hans Chr. Schmidt