Dokumenttekst
Dokumenttekst
Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Forenkling af arbejdsgiveres betaling af ATP af sygedagpenge) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 2. marts 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 141 af 25. marts 2002 og § 5 i lov nr. 249 af 8. maj 2002, foretages følgende ændring: 1. I § 30 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Arbejdsgivere, der udbetaler dagpenge efter dagpengelovens § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, indbetaler dog kun det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a og § 4 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.« § 2 Loven træder i kraft den 1. juli 2002. Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 2002 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Claus Hjort Frederiksen