Dokumenttekst
Dokumenttekst
Lov om ændring af lov om kommunal indkomstskat (Ændring af statens afregning af pensionsafgifter m.v. til kommunerne) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 13. oktober 1999, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer: 1. § 17 a affattes således: »§ 17 a. Staten udbetaler i et budgetår til den enkelte kommune den kommunale andel af afgifter af pensionsordninger m.v., hvoraf kommunerne modtager en andel i henhold til lov om beskatning af pensionsordninger m.v., vedrørende indkomståret to år før budgetåret samt reguleringer vedrørende tidligere indkomstår. Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte beløb afregnes med en tolvtedel i hver måned i budgetåret.« 2. § 17 b ophæves. § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2002 og har virkning fra og med budgetåret 2002, jf. dog stk. 2. Stk. 2 . Afregning af forskellen mellem de udbetalte forskudsbeløb for budgetårene 2000 og 2001 og den endelige opgørelse af afgifterne for disse år sker fortsat efter reglerne i § 17 b, jf. den hidtil gældende § 17 a. Givet på Christiansborg Slot, den 19. december 2001 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Lars Løkke Rasmussen