Lov nr. 482 · 2001

Gældende

Napoli II-konventionsloven

Lov om Danmarks tiltrædelse af konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (Napoli II-konventionen)

Dokumentdato: 7. jun. 2001Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Konventionen af 18. december 1997 om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne (Napoli II-konventionen), jf. bilag 1 til denne lov, kan ratificeres på Danmarks vegne. Stk. 2. Konventionens artikel 26, stk. 5, litra b, gælder her i landet. Præjudiciel forelæggelse kan foretages af enhver retsinstans.

§ 2.§-link ↗

Toldembedsmænd fra et andet EU-medlemsland, der udfører opgaver i Danmark efter artikel 20 og 21 i konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne, har ret til at bære tjenestevåben efter konventionens regler. Stk. 2. Bestemmelserne i straffelovens 14. kapitel om forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v. og 16. kapitel om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v. finder også anvendelse, når forholdet er begået mod eller af en toldembedsmand fra et andet EU-medlemsland under udførelse af opgaver i Danmark efter afsnit IV i den i stk. 1 nævnte konvention. Stk. 3. Forvolder toldembedsmænd fra et andet medlemsland under udførelse af opgaver i Danmark efter afsnit IV i den i stk. 1 nævnte konvention skader, som efter dansk ret medfører erstatningspligt, udbetales erstatning af skatteministeren.

§ 3.§-link ↗

Skatteministeren kan i medfør af artikel 32, stk. 4, i konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne afgive en erklæring om, at konventionen finder anvendelse i Danmarks forbindelser med de medlemslande, der har afgivet tilsvarende erklæring.

§ 4.§-link ↗

Told- og Skattestyrelsen er den centrale tjeneste (koordineringstjeneste) efter artikel 5, stk. 1, i konventionen om gensidig bistand og samarbejde mellem toldmyndighederne.

Stk. 2. Datatilsynet er tilsynsmyndighed efter konventionens artikel 25.

§ 5.§-link ↗

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 113 af 27. februar 1996, som senest ændret ved § 51 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, ophæves § 66.

§ 6.§-link ↗

Lovens § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, og § 3 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens øvrige bestemmelser.

§ 7.§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.