Dokumenttekst
Dokumenttekst
Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring (Adgang til tilskud til ydelser købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998, som ændret senest ved lov nr. 1118 af 29. december 1999, foretages følgende ændringer: 1. § 7 d ophæves. 2. Efter § 15 indsættes: »§ 15 a. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om og vilkår for, at den offentlige sygesikring til personer, der har ret til ydelser efter loven, yder tilskud til 1) varer efter loven, der købes i et andet EU-/EØS-land, og 2) tjenesteydelser efter loven, der leveres i et andet EU-/EØS-land. Stk. 2. Sundhedsministeren kan endvidere fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre anvendelsen af en aftale indgået mellem Fællesskabet og et andet land om forhold omfattet af stk. 1.« § 2 Loven træder i kraft den 1. juli 2000. Givet på Christiansborg Slot, den 31. maj 2000 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Sonja Mikkelsen