Dokumenttekst
Dokumenttekst
Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Ændring af forsikringsordningen for private arbejdsgivere og forsikringsordningen for selvstændige og ændring af beskæftigelseskravet over for arbejdsgivere) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997, som ændret senest ved lov nr. 393 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer: 1. I § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, ændres »13 uger« til: »8 uger«. 2. I § 3, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, ændres »120 timer« til: »74 timer«. 3. I § 27, stk. 1, 2. pkt., ændres »50 pct.« til: »70 pct.« 4. I § 29, stk. 1, ændres »40 pct.« til: »55 pct.« og »66,6 pct.« til: »85 pct.« § 2 Loven træder i kraft den 1. januar 2000. Bestemmelserne i § 1, nr. 1 og 2, har virkning for sygdomstilfælde, der indtræffer 1. januar 2000 eller senere. Givet på Amalienborg, den 29. december 1999 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Karen Jespersen