Ændringslov nr. 1110 · 1999

Historisk

Lov om ændring af lov om elforsyning

Lov om ændring af lov om elforsyning

Dokumentdato: 29. dec. 1999Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring af lov om elforsyning (Kraftværkernes økonomiske forhold m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning foretages følgende ændringer: 1. I § 8 indsættes som stk. 6: » Stk. 6. Såfremt det i medfør af § 58, stk. 3, fastsættes, at der ved afregningen af elektricitet, herunder VE-elektricitet, produceret på elværksejede anlæg eller anlæg opført af disse virksomheder skal ydes særlige pristillæg, opkræver netvirksomhederne og de systemansvarlige virksomheder omkostningerne til disse pristillæg hos elforbrugerne efter de i stk. 5 fastsatte principper. « 2. I § 46 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: » Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder desuden ikke, i det omfang en netvirksomhed alene stiller sikkerhed til fordel for en elproduktionsvirksomhed, som helt eller delvis ejes af netvirksomheden, når sikkerhedsstillelsen kun omfatter gældsforpligtelser, som elproduktionsvirksomheden påtager sig med henblik på restfinansiering af anlægsarbejder påbegyndt inden den 29. april 1999.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4. 3. I § 57, stk. 1, nr. 1, ændres »§§ 58 og 59, og« til: »§§ 58 og 59,«. 4. I § 57, stk. 1, nr. 2, ændres »pågældende elproduktion« til: »pågældende elproduktion, og«. 5. I § 57, stk. 1, indsættes som nr. 3: » 3) elproduktionsanlæg, der anvender naturgas købt på grundlag af kontrakter, der indeholder en mindsteaftageforpligtelse (take-or-pay-vilkår), i det omfang elektriciteten ikke kan afsættes til priser, der dækker de nødvendige omkostninger ved den pågældende elproduktion.« 6. I § 57, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 2« til: »stk. 1, nr. 2 og 3«. 7. I § 58, stk. 3, indsættes efter »afregningsregler«: », herunder særlige pristillæg,«. 8. I § 69, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: » Ved fastsættelsen af priserne tages desuden hensyn til udgifter, som afholdes som følge af, at virksomhederne hæfter for gældsforpligtelser i medfør af § 46, stk. 3, eller for andre elforsyningsvirksomheders gældsforpligtelser stiftet inden lovens ikrafttræden.« 9. I § 70, stk. 4, 1. pkt., ændres »ved de bevillingspligtige aktiviteter« til: »som nævnt i § 69, stk. 1«. 10. I § 71, stk. 2, 1. pkt., ændres »ved de bevillingspligtige aktiviteter« til: »som nævnt i § 69, stk. 1«. 11. I § 102 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: » Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at net- og transmissionsvirksomheder inden udarbejdelsen af åbningsbalancerne efter § 100, herunder i forbindelse med opdelingen af eksisterende virksomheder, under iagttagelse af markedsøkonomiske principper kan overføre aktiver til elproduktionsvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder med henblik på at sikre, at disse virksomheder er i besiddelse af et tilstrækkeligt kapitalgrundlag for den fremtidige drift.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 12. I § 102, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »bestemmelsen i stk. 1«: »og af regler fastsat i medfør af stk. 2 «. § 2 Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af miljø- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven. Givet på Amalienborg, den 29. december 1999 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Svend Auken