Lovbekendtgørelse nr. 87 · 1999

Historisk

Bekendtgørelse af Lov om selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter i Grønland m.v.

Bekendtgørelse af Lov om selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter i Grønland m.v.

Dokumentdato: 9. feb. 1999Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Miljø- og energiministeren bemyndiges til at indgå aftale med Grønlands Hjemmestyre om stiftelse af et aktieselskab til varetagelse af fælles dansk og grønlandsk offentlig deltagelse i kulbrinteaktiviteter i Grønland og til ved stiftelsen at tegne statens del af aktiekapitalen.

§ 1 a.§-link ↗

Miljø- og energiministeren bemyndiges til at indgå aftale med Grønlands Hjemmestyre om, at selskabets virksomhedsområde ændres til kulbrinteaktiviteter i Grønland samt opgaver uden for Grønland, der står i naturlig forbindelse hermed.

§ 2.§-link ↗

Aktiekapitalen, der ved selskabets stiftelse skal udgøre 25 mill. kr., tegnes og indehaves af staten ved miljø- og energiministeren og af Grønlands Hjemmestyre ved landsstyret hver med halvdelen. Stk. 2. Miljø- og energiministeren og Grønlands Hjemmestyre kan hver for sig efter indbyrdes aftale overdrage de i stk. 1 nævnte aktieposter samt adgangen til nytegning af aktier til et aktie- eller anpartsselskab, der direkte eller indirekte fuldt ud ejes af staten eller hjemmestyret. Stk. 3. Indtægter, der tilfalder aktionærer i selskabet, er omfattet af § 22 i lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 18. juni 1998. Dette gælder dog ikke indtægter ved overdragelse af aktieposter, jf. § 2, stk. 2.

§ 3.§-link ↗

Miljø- og energiministeren fremsender til orientering for et af Folketinget nedsat udvalg selskabets godkendte årsregnskaber og årsberetninger. Stk. 2. Selskabet udarbejder én gang årligt en redegørelse for selskabets virksomhed i det forløbne år og for planlagte aktiviteter såvel i det kommende år som på længere sigt samt planerne for finansiering heraf. Ministeren fremsender redegørelsen sammen med årsregnskaber og årsberetninger, jf. stk. 1. Stk. 3. Selskabet skal i øvrigt gennem miljø- og energiministeren orientere et af Folketinget nedsat udvalg om dispositioner i selskabet, som findes at være af væsentlig samfundsmæssig betydning eller af en karakter, der medfører væsentlige ændringer i organisationen af selskabets virksomhed. Stk. 4. I sager, der omfattes af stk. 2 og 3, kan miljø- og energiministeren eller formanden for det pågældende folketingsudvalg bestemme, at medlemmerne og andre, som er til stede under udvalgets møder, er forpligtede til at hemmeligholde, hvad de bliver gjort bekendt med i medfør af nævnte bestemmelser.

§ 4.§-link ↗

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Lov nr. 1023 af 23. december 1998 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: »§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.« Lov nr. 106 af 11. marts 1987 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: »§ 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.« Lov nr. 1076 af 22. december 1993 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: »§ 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.« Lov nr. 106 af 11. marts 1987 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: »§ 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.« Lov nr. 1076 af 22. december 1993 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: »§ 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.«