Ændringslov nr. 1023 · 1998

Historisk

Lov om ændring af lov om selskab til varetagelse af aktiviteter vedrørende mineralske råstoffer i Grønland m.v.

Lov om ændring af lov om selskab til varetagelse af aktiviteter vedrørende mineralske råstoffer i Grønland m.v.

Dokumentdato: 23. dec. 1998Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring af lov om selskab til varetagelse af aktiviteter vedrørende mineralske råstoffer i Grønland m.v. (Ændring af virksomhedsområde m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om etablering af et selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 21. januar 1994, foretages følgende ændringer: 1. Titlen affattes således: » Lov om selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter i Grønland m.v.« 2. § 1 a affattes således: »§ 1 a. Miljø- og energiministeren bemyndiges til at indgå aftale med Grønlands hjemmestyre om, at selskabets virksomhedsområde ændres til kulbrinteaktiviteter i Grønland samt opgaver uden for Grønland, der står i naturlig forbindelse hermed.« 3. § 2, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Miljø- og energiministeren og Grønlands hjemmestyre kan hver for sig efter indbyrdes aftale overdrage de i stk. 1 nævnte aktieposter samt adgangen til nytegning af aktier til et aktie- eller anpartsselskab, der direkte eller indirekte fuldt ud ejes af staten eller hjemmestyret.« 4. I § 2 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Indtægter, der tilfalder aktionærer i selskabet, er omfattet af § 22 i lov om mineralske råstoffer i Grønland (råstofloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 18. juni 1998. Dette gælder dog ikke indtægter ved overdragelse af aktieposter, jf. § 2, stk. 2.« § 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Givet på Marselisborg Slot, den 23. december 1998 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Svend Auken