Lov nr. 312 · 1998

Gældende

Lov om Rådets forordning (EF) om beskyttelse mod eksterritorial lovgivning vedtaget af et tredjeland

Lov om Rådets forordning (EF) om beskyttelse mod eksterritorial lovgivning vedtaget af et tredjeland

Dokumentdato: 3. jun. 1998Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne lov supplerer Rådets forordning (EF) nr. 2271/96 af 22. november 1996(* 1) om beskyttelse mod virkningerne af den eksterritoriale anvendelse af lovgivning vedtaget af et tredjeland og af foranstaltninger, som er baseret herpå eller er en følge heraf, der er anført i bilaget til forordningen.

§ 2 .§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt fortier oplysninger eller afgiver vildledende eller urigtige oplysninger, eller som handler i strid med de bestemmelser, der er fastsat i artikel 2 og 5 i Rådets forordning (EF) nr. 2271/96.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 3 .§-link ↗

Erhvervsfremme Styrelsen er kompetent national myndighed i henhold til artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 2271/96.

§ 4 .§-link ↗

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 5 .§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.