Lov nr. 438 · 1997

Gældende

Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

Dokumentdato: 10. jun. 1997Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Protokol af 15. oktober 1996 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland kan tiltrædes på Danmarks vegne. Protokollen ændrer overenskomsten til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst og kapitalvinding, undertegnet den 11. november 1980, som ændret ved protokollen, undertegnet den 1. juli 1991. Protokollen af 15. oktober 1996 er optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2. Protokollen træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i dens artikel XI, stk. 1 og 2.

§ 2.§-link ↗

Den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst nedsættes for en person, som senest den 12. marts 1997 blev hjemmehørende i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, og som på denne dato modtog pension, der er omfattet af overenskomstens artikel 18, stk. 2, som indsat ved artikel VIII i protokollen af 15. oktober 1996. Nedsættelsen udgør 200.000 kr., dog højst det beløb, som personen modtager i denne pension. Nedsættelsen kan ikke medføre, at den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst bliver negativ.

§ 3.§-link ↗

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 4.§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.