§ 1§-link ↗
I lov nr. 249 af 9. juni 1967 om udlevering af lovovertrædere, som ændret ved § 1 i lov nr. 291 af 24. april 1996, foretages følgende ændringer: 1. § 3, stk. 1, affattes således: »Udlevering til en medlemsstat i Den Europæiske Union kan ske, hvis en handling, der svarer til den lovovertrædelse, for hvilken der søges udlevering, efter dansk ret kan medføre frihedsstraf i mindst 6 måneder. Udlevering til andre stater kan kun ske, hvis handlingen efter dansk ret kan medføre højere straf end fængsel i 1 år. Kan handlingen efter dansk ret medføre kortere frihedsstraf, kan udlevering dog ske, hvis der er overenskomst herom med den pågældende stat.« 2. I § 5 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved udlevering til en medlemsstat i Den Europæiske Union, når handlingen er omfattet af artikel 1 eller 2 i den europæiske konvention om bekæmpelse af terrorisme.« 3. I § 9 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved udlevering til en medlemsstat i Den Europæiske Union.« 4. I § 10, nr. 1, litra a, indsættes efter »§ 20«:», jf. dog § 10 a«. 5. Efter § 10 indsættes i kapitel 2:
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. juli 1997. § 9, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, finder anvendelse i sager, hvor der er fremsat begæring om udlevering efter lovens ikrafttræden. De øvrige bestemmelser i loven finder anvendelse på begæringer om udlevering, der fremsættes efter, at EU-udleveringskonventionen er trådt i kraft mellem Danmark og vedkommende medlemsstat i Den Europæiske Union.
§ 3§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.