Ændringslov nr. 324 · 1997

Historisk

Lov om ændring af lov om planlægning(Detailhandel m.v.)

Lov om ændring af lov om planlægning(Detailhandel m.v.)

Dokumentdato: 14. maj 1997Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994, som ændret ved lov nr. 311 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 5 b indsættes før kapitel 3: »Kapitel 2 b Planlægning til butiksformål

§ 2§-link ↗

Loven træder i kraft ugedagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Bestemmelserne i § 1, nr. 1, 6 og 7, samt i § 3 har virkning for planer, der vedtages endeligt efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne i § 1, nr. 2, 3 og 4, har virkning for regionplanlægning fra og med regionplanrevision 2001 samt for regionplantillæg for detailhandel, hvis amtsrådet vælger at tilvejebringe regionplanretningslinjer for den samlede detailhandelsstruktur i amtskommunen forud for regionplanrevision 2001. Bestemmelserne i § 1, nr. 5 og 9, har virkning for forslag til planer, der fremsættes efter lovens ikrafttræden.

§ 3§-link ↗

Indtil der efter reglerne i lov om planlægning som ændret ved denne lov er tilvejebragt regionplanretningslinjer for den samlede detailhandelsstruktur i amtskommunen henholdsvis i Københavns og Frederiksberg Kommuner kan der kun tilvejebringes regionplanretningslinjer for detailhandelscentre, der er omfattet af § 6, stk. 3, nr. 4, jf. stk. 8, i lov om planlægning, i områder, der er udlagt til centerformål inden for et bykernecenter i henhold til en kommuneplan, der er endeligt vedtaget før lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Indtil der, jf. stk. 1, er tilvejebragt regionplanretningslinjer for den samlede detailhandelsstruktur i amtskommunen henholdsvis i Københavns og Frederiksberg Kommuner, kan der kun kommune- eller lokalplanlægges for butikker i områder, der er udlagt til centerformål inden for et lokal-, bydels- eller bykernecenter i henhold til en kommuneplan, der er endeligt vedtaget før lovens ikrafttræden. Der kan dog endvidere kommune- og lokalplanlægges for de arealer til butikker, der er omfattet af § 5 d, stk. 2, nr. 1-3, som affattet i denne lov.

Stk. 3. I region-, kommune- og lokalplanlægning efter stk. 1 og 2 kan der ikke planlægges for bruttoetagearealer for de enkelte butikker på mere end 3.000 m2 for dagligvarebutikker eller 1.000 m2 for udvalgsvarebutikker.

Stk. 4. Ved en kommuneplanrevision, der gennemføres, før der er tilvejebragt regionplanretningslinjer for den samlede detailhandelsstruktur, jf. stk. 1, kan eksisterende rammer for lokalplanlægningen uanset stk. 2 opretholdes, i det omfang de er grundlag for en gældende lokalplan, byplanvedtægt eller reguleringsplan, der giver mulighed for etablering af butikker.

§ 4§-link ↗

Amtsrådet skal fremsætte indsigelse mod forslag til lokalplaner, kommuneplaner og ændringer til kommuneplaner, der indeholder mulighed for etablering af butikker, såfremt planforslaget er i strid med bestemmelserne i § 3 i denne lov.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 17, stk. 3, § 28 og § 29, stk. 3, i lov om planlægning finder tilsvarende anvendelse.