Ændringslov nr. 188 · 1997

Historisk

Lov om ændring af lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder og om ophævelse af lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i forbindelse med industrielle processer m.v.(Undergrænser for udbetaling, m.v.) (* 1)

Lov om ændring af lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder og om ophævelse af lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i forbindelse med industrielle processer m.v.(Undergrænser for udbetaling, m.v.) (* 1)

Dokumentdato: 12. mar. 1997Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. august 1996, foretages følgende ændringer: 1. § 3, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om undergrænser for tilskudsudbetaling.« 2. § 3, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at udbetaling af tilskud er betinget af, at de omfattede foranstaltninger og aktiviteter udføres eller leveres af virksomheder, der er registreret efter lov om merværdiafgift (momsloven).« 3. I § 4, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Energistyrelsen kan i særlige tilfælde efter ansøgning ændre det meddelte tilsagn.« 4. § 6, stk. 1, affattes således: »Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens gennemførelse, herunder om afgrænsningen af tilskudsberettigede foranstaltninger og aktiviteter, om udgifter, rentabilitetskrav, energisyn, tilskudsberettigelse, tilskuddets størrelse og beregning, meddelelse og ændring af tilsagn, udbetaling af tilskud, tidsfrister efter § 4, stk. 4, revision og regnskabsmæssig kontrol, m.v.« 5. § 8, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2§-link ↗

Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov nr. 261 af 8. juni 1977 om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i forbindelse med industrielle processer m.v.