Lov nr. 403 · 1996

Historisk

Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Russiske Føderations regering

Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Russiske Føderations regering

Dokumentdato: 22. maj 1996Kildeversion observeret: 26. sep. 2026Kilde kontrolleret: 26. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 26. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Overenskomst af 8. februar 1996 mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Russiske Føderations regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomst- og formueskatter, kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 28.

Stk. 3. Efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 28 skal overenskomsten mellem Kongeriget Danmarks regering og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers regering til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst og formue undertegnet den 21. oktober 1986 ophøre med at finde anvendelse i forholdet mellem Danmark og Rusland.

Stk. 4. Efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 28 skal endvidere alle bestemmelser vedrørende beskatning i de følgende overenskomster og diplomatiske noter ophøre med at finde anvendelse i forholdet mellem Danmark og Rusland: 1) Overenskomst mellem Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers regering og Kongeriget Danmarks regering om international biltrafik undertegnet den 3. december 1971. 2) Protokol af 9. februar 1971 angående gensidig skattefritagelse for luftfartsselskaber og deres ansatte oprettet i tilslutning til overenskomsten mellem De Socialistiske Sovjetrepublikkers Unions regering og Danmarks regering vedrørende luftfartsforbindelser af 31. marts 1956. 3) Verbalnoter af 21. marts 1960 og 10. maj 1960 udvekslet mellem Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikkers ambassade og det danske udenrigsministerium om beskatning af fysiske personer ansat i visse foretagender, institutioner og organisationer.

§ 2.§-link ↗

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3.§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.