Ændringslov nr. 1122 · 1995

Historisk

Lov om ændring af færdselsloven

Lov om ændring af færdselsloven

Dokumentdato: 20. dec. 1995Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring af færdselsloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 24. august 1992, som senest ændret ved lov nr. 317 af 17. maj 1995, foretages følgende ændringer: 1. I § 29, stk. 1, nr. 2, ændres »5 m« til: »10 m«. 2. § 49, stk. 1, 2. pkt., affattes således: »Hvor der er tilstrækkelig plads hertil, må to cyklister dog køre ved siden af hinanden, hvis dette kan ske uden fare eller unødig ulempe.« 3. § 50, stk. 3, 3. pkt., ophæves. 4. Efter § 124 g, stk. 1, indsættes som nyt stykke: »Stk. 2. I de tilfælde, hvor et køretøj i forbindelse med syn, herunder kontrolsyn, bliver henvist til omstillingssyn til kontrol af, at konstaterede fejl og mangler er blevet rettet, betales følgende for hvert enkelt omstillingssyn: 1) 250 kr. for biler, påhængsvogne og sættevogne hertil med en typegodkendt totalvægt på over 3.500 kg, for motorredskaber, for personbiler til mere end 9 personer føreren medregnet samt for blokvogne, 2) 175 kr. for traktorer og påhængsredskaber samt for andre biler, påhængsvogne og sættevogne end de under nr. 1 nævnte og 3) 100 kr. for motorcykler.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 5. I § 124 g, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »For eventuelle omstillingssyn i forbindelse hermed skal der dog betales som nævnt i stk. 2.« § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1996, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 1996. Stk. 3. § 1, nr. 4 og 5, har virkning for de omstillingssyn, hvor førstegangssyn er foretaget den 1. januar 1996 eller senere. Givet på Christiansborg Slot, den 20. december 1995 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Jan Trøjborg