§ 1.§-link ↗
Statens ydelse til prins Joachim fastsættes med et årligt grundbeløb af 2.000.000 kr.
Stk. 2. Den del af grundbeløbet, der dækker lønudgifter, reguleres pr. 1. april og 1. oktober i takt med udviklingen i statens tjenestemandslønninger. Den øvrige del af grundbeløbet forhøjes eller nedsættes med 1 procent for hver fulde 3 points udsving ud over 296 i nettoprisindekset for juli måned 1995. (Nettoprisindeks januar 1975 = 100). Nettoprisindekset for januar og juli måneder benyttes ved reguleringen for tidsrummene henholdsvis 1. april - 30. september og 1. oktober - 31. marts. Eventuelle overskydende point henstår til næste regulering.
Stk. 3. Årpengebeløbet udbetales fra den 1. januar 1996 månedligt forud.
§ 2.§-link ↗
Så længe Hans Kongelige Højhed oppebærer årpenge, kan han ikke modtage vederlag for statstjeneste.