§ 1.§-link ↗
Overenskomst af 21. juni 1995 mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Sydafrikanske Republiks regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomstskatter, kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.
Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 31, stk. 1 og 2.
Stk. 3. Den mellem Danmark og Den sydafrikanske Union indgåede aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst oppebåret ved skibs- og luftfartsvirksomhed, der trådte i kraft den 9. februar 1951, skal ophøre med at have virkning i overensstemmelse med artikel 31, stk. 3.
§ 2.§-link ↗
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3.§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.