Lov nr. 441 · 1995

Historisk

Lov om udvidelse af Helsingørmotorvejen og anlæg af 1. etape af Tværvej samt anlæg af omfartsvej Viborg Syd

Lov om udvidelse af Helsingørmotorvejen og anlæg af 1. etape af Tværvej samt anlæg af omfartsvej Viborg Syd

Dokumentdato: 14. jun. 1995Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Trafikministeren bemyndiges til at udvide hovedlandevej M14, Helsingørmotorvejen, til 6 spor plus nødspor på strækningen nord for København fra de sydvendte motorvejsramper i tilslutningsanlægget ved landevej 522, Øverødvej, frem til forbindelsesanlægget mellem Helsingørmotorvejen og hovedlandevej M3, Motorringvejen, syd for landevej 512, Klampenborgvej.

§ 2.§-link ↗

Ministeren bemyndiges til som motortrafikvej med de fornødne tilslutninger til det eksisterende vejnet at lade anlægge en ny hovedlandevej (1. etape af Tværvej) i Høje Tåstrup Kommune fra landevej 531, Sydvej, mod nord til hovedlandevej M11, Holbækmotorvejen.

§ 3.§-link ↗

Ministeren bemyndiges til at lade anlægge en ny hovedlandevej i Viborg (Søndre Ringvej) i forlængelse af hovedlandevej 410, Vestre Ringvej, fra hovedlandevej 417, Holstebrovej, til hovedlandevej 348, Vejle-Viborg, ved Koldingvej.

§ 4.§-link ↗

Ministeren bemyndiges til at nedlægge hovedlandevej 417, Viborg-Holstebro, fra hovedlandevej 348, Vejle-Viborg, til hovedlandevej 410, Vestre Ringvej i Viborg.