Ændringslov nr. 381 · 1995

Historisk

Lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (Den amtskommunale grundskyld af landbrugsejendomme og lignende ejendomme)

Lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme (Den amtskommunale grundskyld af landbrugsejendomme og lignende ejendomme)

Dokumentdato: 14. jun. 1995Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 90 af 8. februar 1995, foretages følgende ændringer: 1. § 5, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 2. Af ejendomme, der på tidspunktet for den vurdering, som lægges til grund ved skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven, opkræves den amtskommunale grundskyld dog med 5,7 promille af en del af de pågældende ejendommes afgiftspligtige grundværdi. Denne del af den afgiftspligtige grundværdi opgøres som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have.« 2. § 29 A, stk. 7, 2. pkt., ophæves.

§ 2§-link ↗

Indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Loven kan dog tidligst træde i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med skatteåret 1996.