Ændringslov nr. 433 · 1994

Gældende

Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde (Folkekirkens deltagelse i mellemkirkeligt arbejde m.v.)

Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde (Folkekirkens deltagelse i mellemkirkeligt arbejde m.v.)

Dokumentdato: 1. jun. 1994Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 455 af 11. juni 1992, foretages følgende ændringer: 1. § 2, stk. 1, affattes således: »Af kirkekassen afholdes udgifter vedrørende: 1) Vedligeholdelse og drift samt opførelse, ombygning og nedbrydning af kirker, gudstjenestelokaler og bygninger til brug for kirker eller kirkegårde. 2) Vedligeholdelse og drift samt anlæg, udvidelse, regulering og nedlæggelse af kirkegårde. 3) Erhvervelse af arealer eller bygninger til brug for kirker eller kirkegårde samt efter kirkeministerens bestemmelse andre udgifter vedrørende kirker og kirkegårde. 4) Vedligeholdelse og drift samt opførelse, ombygning og nedbrydning af præsteboliger, bygninger til brug for præsteembedet og præstegårdsbrug. 5) Erhvervelse af arealer eller bygninger til brug for præsteembeder. 6) Huslejetilskud, telefongodtgørelser m.v. til præster, en del af udgifterne til opvarmning af præsteboliger samt efter kirkeministerens bestemmelse andre udgifter vedrørende præsteembederne. 7) Konfirmationsforberedelse og afholdelse af konfirmation. 8) Løn og andre udgifter til kirke- og kirkegårdsfunktionærer. 9) Valg til menighedsråd og udgifter i forbindelse med rådets virksomhed efter reglerne herom i lov om menighedsråd, herunder diæter i særlige tilfælde efter kirkeministerens bestemmelse. 10) Menighedsrådsmedlemmers deltagelse i kurser m.v., der må anses af betydning for udøvelsen af hvervet som menighedsrådsmedlem. 11) Rådighedsbeløbet, jf. § 2 a. 12) Bidrag til lokalt mellemkirkeligt arbejde, jf. § 12. 13) Registrering af gravminder, jf. lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde § 21, stk. 1. 14) Provstesyns og menighedsråds deltagelse i synsforretninger.« 2. I § 2, stk. 2, ændres »Ved ikkeselvejende kirker kan der af kirkekassen« til: »Udgifter vedrørende ikkeselvejende kirker afholdes af den, der ejer kirken, eller den, der ejer afløsningssummen for kirketienden. Ved ikkeselvejende kirker kan der af kirkekassen dog«. 3. I § 2, stk. 3, og § 6, stk. 2, ændres »nr. 3« til: »nr. 4-7«. 4. Efter § 2 indsættes:

§ 2§-link ↗

I lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse nr. 454 af 11. juni 1992, udgår i § 41 », der ligeledes afholder de udgifter, som i henhold til lov om folkekirkens økonomi § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, påhviler kirkekassen, jf. dog nævnte lovs § 2, stk. 2«.

§ 3§-link ↗

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Bestemmelserne i § 1, nr. 1-5, nr. 10, nr. 11 og nr. 13, samt § 2 træder dog i kraft den 1. januar 1995.