Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Ændringer og forbundne dokumenter · 1
Forbindelserne kommer fra Retsinformations ændringshenvisninger. De angiver dokumentrelationer, ikke hvilke paragraffer der gælder på en bestemt dato. Ændringer er ikke automatisk indarbejdet.
Dokumenter, der henviser til denne ændring (1)
Henvisninger fra de senest hentede dokumentversioner i samlingen.
Lov om ændring af tinglysningsloven (Undtagelse af visse ejendomsforbehold fra tinglysning i bilbogen)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1
I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986, som ændret senest ved lov nr. 281 af 29. april 1992, foretages følgende ændring:
I § 42 d indsættes efter stk. 1:
» Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 skal ejendomsforbehold i de i § 42 c nævnte køretøjer ikke tinglyses for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning, hvis køretøjet hverken er eller tidligere har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer. Det gælder dog ikke, hvis køretøjet fritages for registrering.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Givet på Amalienborg, den 8. marts 1994
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Erling Olsen
Lov om ændring af tinglysningsloven (Undtagelse af visse ejendomsforbehold fra tinglysning i bilbogen) · Fri Lov