Lov nr. 1137 · 1993

Historisk

Lov om sundhedspersonalets videreuddannelse m.v.

Lov om sundhedspersonalets videreuddannelse m.v.

Dokumentdato: 22. dec. 1993Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Sundhedsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler om videreuddannelse for personalegrupper inden for sundhedsvæsenet, hvor sådanne regler ikke allerede er fastsat ved lov.

Stk. 2. Ved en videreuddannelse forstås i denne lov en uddannelse, hvor den studerende gennemfører en samlet længerevarende uddannelse på et højere niveau end grunduddannelserne og med en udvidelse af den faglige kompetence.

Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om: 1) Videreuddannelsesinstitutionernes styrelse, organisation og finansiering. 2) Videreuddannelsernes indhold og mål. 3) Optagelse herunder antal af studerende til videreuddannelserne. 4) Kvalitetskontrol herunder censorordninger. 5) Ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere. 6) Klager til institutionen fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver samt om, at klager ikke kan indbringes for en højere administrativ myndighed. 7) Titelanvendelse ved gennemførelse af videreuddannelsen. Kandidatuddannelser

§ 2.§-link ↗

Sundhedsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler om kandidatuddannelser, der helt eller delvis bygger på en videreuddannelse, jf. § 1.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om: 1) Kandidatuddannelsesinstitutionernes styrelse, organisation og finansiering. 2) Kandidatuddannelsernes indhold og mål. 3) Optagelse herunder antal af studerende til kandidatuddannelserne. 4) Kvalitetskontrol herunder censorordninger. 5) Ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere. 6) Klager fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver samt om, at klager ikke kan indbringes for en højere administrativ myndighed. 7) Titelanvendelse ved gennemførelse af kandidatuddannelsen.

Stk. 3. Sundhedsministeren kan efter aftale med undervisningsministeren fastsætte regler om samarbejde med Undervisningsministeriet om varetagelse af uddannelser efter § 1 og § 2. Udenlandske videreuddannelser m.v.

§ 3.§-link ↗

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om gensidig anerkendelse af udenlandske uddannelser, der svarer til uddannelserne i § 1 og § 2, som er nødvendige til opfyldelse af overenskomster om fælles nordisk arbejdsmarked og direktiver vedtaget af Den Europæiske Union.

Stk. 2. Sundhedsministeren kan bemyndige Sundhedsstyrelsen til helt eller delvis at anerkende danske eller udenlandske uddannelser, der kan ligestilles med uddannelser efter § 1 og § 2. Ikrafttræden m.v.

§ 4.§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. september 1994.

§ 5.§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.