§ 1.§-link ↗
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue kan næringsdrivende personer, dødsboer samt selskaber og foreninger vælge at opgøre deres varelagre på grundlag af:
§ 2.§-link ↗
Det beløb, hvormed varelageret nedskrives efter § 1, stk. 4, skal oplyses i regnskabet eller i selvangivelsen.
Stk. 2. Den værdiansættelse af varelageret, der er anvendt ved slutningen af et regnskabsår, skal benyttes ved værdiansættelsen af det samme varelager ved begyndelsen af det efterfølgende regnskabsår. Kapitel II (* 2) Udenlandske varelagre m.v.
§ 3.§-link ↗
Når skat eller indkomst af udenlandsk virksomhed er omfattet af en overenskomst, der er indgået med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, til undgåelse af dobbeltbeskatning eller er omfattet af ligningslovens § 33, begrænses adgangen til nedskrivning efter § 1, stk. 4. Begrænsningen gælder, når der efter nedskrivning på udenlandske virksomheders varelagre eller varelagre tilknyttet virksomhed på Færøerne eller i Grønland er et underskud, der kan fradrages i den skattepligtige indkomst her i landet. Nedskrivningerne nedsættes med et beløb svarende til underskuddet, dog højst med det beløb, hvormed nedskrivningerne overstiger virksomhedens tilsvarende nedskrivninger ved udgangen af det foregående indkomstår.
§ 4.§-link ↗
Ophører en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning til udlandet, kan der ikke i ophørsåret foretages varelagernedskrivning. Dette gælder dog ikke i det omfang, varelageret er tilknyttet virksomhed, af hvis indkomst den pågældende vil være skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, medmindre der i stedet indtræder skattepligt efter kildeskattelovens § 1. Med ophør af fuld skattepligt her til landet sidestilles, at en person i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende der.
§ 5.§-link ↗
Ophører et selskab, der er hjemmehørende i udlandet, med at være sambeskattet med et her i landet hjemmehørende moderselskab, skal den nedskrivning, der er foretaget på det varelager, der er knyttet til det udenlandske selskab, og som er foretaget i det sidste indkomstår, hvori sambeskatningen bestod, medregnes i det følgende indkomstårs skattepligtige indkomst for moderselskabet.
Stk. 2. Såfremt der i det første indkomstår, hvori sambeskatningen bestod, er foretaget en indtægtsførsel af en i det udenlandske datterselskab tidligere foretagen varelagernedskrivning, kan dette beløb fradrages i den opgørelse, der skal finde sted efter stk. 1.
§ 6.§-link ↗
Det er en forudsætning for anvendelsen af reglerne i kapitel I og II, at den skattepligtiges regnskab er aflagt efter de regler, der gælder for ordentlig forretningsførelse.
§ 7.§-link ↗
Efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse kan den skattepligtiges opgørelse af varelagre m.v. efter reglerne i kapitel I og II kun ændres med ligningsrådets tilladelse.
§ 8.§-link ↗
§ 14, nr. 4, i lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten ophæves med virkning fra og med skatteåret 1968-69.
§ 9.§-link ↗
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.