Lovbekendtgørelse nr. 538 · 1993

Historisk

Bekendtgørelse af lov om stempelafgift (* 1)

Bekendtgørelse af lov om stempelafgift (* 1)

Dokumentdato: 30. jun. 1993Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Stempelpligten

§ 1.§-link ↗

Stempelafgift svares af de i afsnit II nævnte dokumenter.

§ 2.§-link ↗

Stempelpligten indtræder ved dokumentets oprettelse, medmindre andet er bestemt i loven. Er dokumentet underskrevet af flere parter på forskellige dage, indtræder stempelpligten ved den første underskrift, jf. dog § 7, stk. 1.

§ 3.§-link ↗

Et dokument er kun stempelpligtigt, når

§ 3 A.§-link ↗

Forsikringsdokumenter vedrørende direkte skadesforsikringer, for hvilke risikoen er placeret her i landet, er stempelpligtige, uanset hvor de oprettes.

Stk. 2. Såfremt risikoen efter stk. 1 er placeret i en anden stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, finder § 3 ikke anvendelse.

§ 3 B.§-link ↗

(* 2) Forsikringsdokumenter vedrørende direkte livsforsikringer, for hvilke forpligtelsen efter forsikringen består her i landet, er stempelpligtige, uanset hvor de oprettes.

Stk. 2. Såfremt forpligtelsen består i en anden stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, finder § 3 ikke anvendelse.

§ 4.§-link ↗

(* 3) Følgende dokumenter er dog stempelpligtige, uanset om de omfattes af § 3:

§ 5.§-link ↗

Påtegninger på tidligere oprettede dokumenter er stempelpligtige efter samme regler som selvstændige dokumenter.

§ 6.§-link ↗

Aftaler indgået til en protokol er stempelpligtige efter samme regler, som hvis aftalen var optaget i et dokument. Stempelpligten indtræder ved tilførslen til protokollen.

§ 7.§-link ↗

Tilbud er ikke stempelpligtige. Skriftlig accept af et tilbud er stempelpligtig, hvad enten tilbuddet er afgivet skriftligt eller ej.

Stk. 2. En parts skriftlige bekræftelse af en mundtlig aftale er stempelpligtig.

Stk. 3. Telegrafiske meddelelser og fjernskrivermeddelelser betragtes ikke som skriftlige.

§ 8.§-link ↗

Et dokument er stempelpligtigt, selv om den aftale, det vedrører, er betinget. Stempelpligten bortfalder ikke, fordi aftalen ophæves eller ikke opfyldes.

§ 9.§-link ↗

Afgørende for et dokuments stempelpligt er det retsforhold, som dokumentet vedrører, og dokumentets betegnelse og form er for så vidt uden betydning.

Stk. 2. Vedrører et dokument flere selvstændige retsforhold, der hver for sig medfører stempelafgift, svares afgift for hvert retsforhold.

§ 10.§-link ↗

Opretter parterne i et retsforhold samtidig flere dokumenter vedrørende dette, skal kun et af dokumenterne stemples. Stempelafgiften beregnes efter samme regler, som hvis samtlige bestemmelser havde været optaget i eet dokument.

Stk. 2. Opretter parterne i et retsforhold senere et nyt dokument vedrørende dette, er det nye dokument stempelfrit, hvis de bestemmelser, som det indeholder, kunne have været optaget i det første dokument, uden at stemplet for dette skulle være forhøjet. I øvrigt skal det nye dokument stemples med det beløb, hvormed stemplet for det første dokument skulle være forhøjet.

Stk. 3. Oprettes det nye dokument, inden det første er stemplet og inden udløbet af dets stemplingsfrist, skal kun det nye dokument stemples. Stempelafgiften beregnes på grundlag af retsforholdet efter oprettelsen af det nye dokument, men skal dog mindst udgøre det beløb, som det første dokument skulle være stemplet med.

§ 11.§-link ↗

Et dokument, der ikke stemples eller stemples med nedsat afgift, fordi det slutter sig til et andet dokument, skal indeholde oplysning om stemplet til dette.

Stk. 2. Bekræftede genparter af stempelpligtige dokumenter skal forsynes med påtegning om det stempel, der er anvendt til dokumentet. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse med hensyn til ubekræftede genparter, der fremlægges for en ret eller vedlægges en ansøgning til en offentlig myndighed.

Kapitel 2 · Stempelafgiftens beregning

§ 12.§-link ↗

Fremkommer der ørebeløb ved beregningen af afgiften, afrundes afgiften nedad til hele kroner. Dette gælder dog ikke ved stempling af forsikringsdokumenter og lodsedler.

§ 13.§-link ↗

Er det beløb, hvorefter et dokument skal stemples, angivet i en udenlandsk pengesort, benyttes ved beregningen af stempelafgiften den køberkurs, der gælder for vedkommende pengesort ved stempelpligtens indtræden. For de pengesorter, der noteres på Københavns børs, regnes der med den noterede køberkurs.

§ 14.§-link ↗

Er det retsforhold, som dokumentet vedrører, udformet således, at der er adgang til at vælge mellem flere muligheder, beregnes stempelafgiften ud fra den mulighed, der medfører den højeste afgift.

§ 15.§-link ↗

Skal stempelafgiften beregnes af vederlaget for en ydelse, medregnes ikke blot vederlaget til vedkommende part, men også, hvad der skal svares til tredjemand.

Stk. 2. Ved opgørelsen af vederlaget ses der bort fra

§ 16.§-link ↗

Såfremt værdien af de ydelser, hvoraf stempelafgiften skal beregnes, ikke fremgår umiddelbart af dokumentet, skal parterne angive værdien efter bedste skøn.

Stk. 2. Har parterne forsømt den foreskrevne værdiangivelse, er parterne ikke enige om værdiangivelsen, eller er parternes angivelse af værdien efter stempelmyndighedens skøn for lav, skal værdien om fornødent fastsættes af vurderingsmænd udmeldt af retten. Parterne hæfter solidarisk for omkostningerne ved vurderingen. Skyldes vurderingen, at parternes angivelse af værdien efter stempelmyndighedens skøn har været for lav, bæres omkostningerne dog af statskassen, medmindre vurderingsmændenes værdiansættelse ligger mere end 10 pct. over parternes.

§ 17.§-link ↗

Stempelafgiften af naturalydelser beregnes af værdien (salgsværdien) ved dokumentets oprettelse.

Stk. 2. Naturalydelser, for hvilke der fastsættes kapitelstakst, omregnes dog efter den kapitelstakst, der senest er fastsat inden dokumentets oprettelse. Vedrører dokumentet en fast ejendom, regnes med kapitelstaksten på det sted, hvor ejendommen er beliggende. I øvrigt regnes med kapitelstaksten på det sted, hvor den, der skal svare ydelsen, bor ved dokumentets oprettelse.

§ 18.§-link ↗

Stempelafgiften af periodiske ydelser på ubestemt tid beregnes, medmindre andet er bestemt i loven, af ydelsernes værdi efter følgende regler:

§ 19.§-link ↗

Stempelafgiften af periodiske ydelser på bestemt tid beregnes, medmindre andet er bestemt i loven, af ydelsernes samlede beløb.

Stk. 2. Er ydelsernes varighed tillige afhængig af en ikke tidsbestemt begivenheds indtræden, kan bestemmelserne i § 18 i stedet anvendes.

Kapitel 3 · Stempelafgiftens berigtigelse

§ 20.§-link ↗

Er den beregnede stempelafgift for et dokument mindre end 50 kr., skal stempelafgiften ikke berigtiges. Vedrører et dokument flere selvstændige retsforhold, der hver for sig medfører stempelafgift, indgår de retsforhold, hvor stempelpligten indtræder samtidig, i beregningen efter 1. pkt. Oprettes senere et nyt dokument vedrørende et retsforhold, hvor afgiften af det første dokument ikke er berigtiget på grund af reglen i 1. pkt., skal den samlede afgift for dokumenterne berigtiges, hvis denne udgør 50 kr. eller derover.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse ved stempling af veksler, forsikringsdokumenter og lodsedler.

Stk. 3. Det påhviler parterne i et retsforhold, hvorom der er oprettet et stempelpligtigt dokument, at sørge for, at dokumentet inden stemplingsfristens udløb, jf. dog stk. 1, stemples efter reglerne i § 21, eller at dokumentet eller en bekræftet genpart af dette inden samme frist indleveres til stempelmyndigheden til afgørelse af stempelspørgsmålet. Er en part ikke i besiddelse af dokumentet eller en genpart af dette, kan han i stedet give stempelmyndigheden meddelelse om dokumentets oprettelse.

Stk. 4. Er dokumentet inden stemplingsfristens udløb indleveret til en anholdelsespligtig myndighed, jf. § 32, er det tilstrækkeligt, at dokumentet inden udleveringen stemples efter reglerne i § 21.

Stk. 5. Stemplingsfristen er 4 uger eller, hvis dokumentet ikke er oprettet her i landet, 8 uger fra stempelpligtens indtræden. Fristen kan forlænges af stempelmyndigheden, når omstændighederne taler derfor.

§ 21.§-link ↗

Stempling uden medvirken af en stempelmyndighed kan foretages af de i § 22 nævnte myndigheder og særlige stempelmærkeforhandlere og af de anholdelsespligtige myndigheder, jf. § 32. Beregningen af afgiften påhviler parterne.

Stk. 2. Skatteministeren kan bestemme, at visse arter af dokumenter samt dokumenter, for hvilke afgiften ikke overstiger et vist beløb, skal kunne stemples af parterne selv eller af andre på deres vegne.

Stk. 3. Skatteministeren kan give forsikringsselskaber, pengeinstitutter og lignende tilladelse til selv at stemple forsikringsdokumenter, gældsbreve, lånekontrakter og sikkerhedsdokumenter, som oprettes i forholdet mellem dem og deres kunder.

Stk. 4. Stempling uden medvirken af en stempelmyndighed sker ved benyttelse af stempelmærker eller på anden måde efter skatteministerens nærmere bestemmelse.

§ 22.§-link ↗

Stempelmærker kan købes på tinglysningskontorerne og i Skibsregistret samt efter skatteministerens bestemmelse på andre offentlige kontorer og hos særlige stempelmærkeforhandlere. De særlige forhandlere vederlægges efter regler fastsat af skatteministeren.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for forvaltningen af stempelmærker, herunder for de i stk. 1 nævnte myndigheders og særlige stempelmærkeforhandleres virksomhed.

§ 23.§-link ↗

Stempelmyndigheden er statsamtmanden, i København overpræsidenten.

Stk. 2. Stempelmyndigheden fastsætter stempelafgiften

§ 24.§-link ↗

Stempelmyndigheden kan pålægge parterne inden en nærmere angiven frist at fremkomme med de oplysninger, som er fornødne for beregningen af stempelafgiften.

Stk. 2. Har stempelmyndigheden fået et dokument i hænde, der ikke stemples eller stemples med nedsat afgift, fordi det slutter sig til et andet dokument, kan stempelmyndigheden pålægge den, der er i besiddelse af sidstnævnte dokument, at indsende dette inden en nærmere angiven frist. Det samme gælder, hvor stempelmyndigheden har fået en genpart af et dokument som nævnt i § 11, stk. 2, i hænde.

Stk. 3. Er der i henhold til § 20, stk. 3, givet stempelmyndigheden meddelelse om et dokuments oprettelse, kan stempelmyndigheden pålægge den, der er i besiddelse af dokumentet, at indsende dette inden en nærmere angiven frist.

Stk. 4. Fremkommer de i stk. 1 nævnte oplysninger eller de i stk. 2 og 3 nævnte dokumenter ikke inden den angivne frist, kan stempelmyndigheden pålægge den pågældende daglige bøder, indtil oplysningen eller dokumentet fremkommer.

§ 25.§-link ↗

Stempelmyndigheden kan af egen drift ændre sin afgiftsberegning til fordel for parterne. Ændring af beregningen til skade for parterne kan kun ske, hvis beregningen hviler på urigtige, ufuldstændige eller på anden måde vildledende oplysninger fra parterne eller deres befuldmægtigede.

§ 26.§-link ↗

Stempelmyndighedens afgørelser i henhold til §§ 23-25 kan påklages til skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger til at træffe afgørelse, inden 4 uger fra det tidspunkt, da den pågældende fik kundskab om afgørelsen. Der kan efter omstændighederne ses bort fra klagefristens oversiddelse.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan inden 4 uger indbringes for domstolene eller begæres indbragt for domstolene ved skatteministerens foranstaltning.

Stk. 3. Afgørelsen i henhold til stk. 1 eller 2 kan stadfæste den tidligere afgørelse eller ændre den til fordel eller til skade for den pågældende.

Kapitel 4 · Godtgørelse af stempelafgift

§ 27.§-link ↗

Stempelmærker, som er anvendt til dokumenter, der ikke er underskrevet og ubenyttede stempelmærker, kan hos de i § 22 nævnte myndigheder og særlige stempelmærkeforhandlere ombyttes med andre stempelmærker til samme samlede pålydende.

Stk. 2. I stedet for ombytning kan mærkernes pålydende værdi godtgøres efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler.

§ 28.§-link ↗

Stempelmyndigheden godtgør på begæring

§ 29.§-link ↗

Kommer det retsforhold, som et dokument vedrører, ikke til eksistens, eller annulleres aftalen med eller uden erstatning, kan stempelmyndigheden bestemme, at det anvendte stempel skal godtgøres.

Stk. 2. Når en overdragelse er gået tilbage, kan stempelmyndigheden tillade, at også stemplet til det herom oprettede dokument godtgøres.

Stk. 3. Godtgørelse kan kun finde sted, såfremt det stempel, der er anvendt til dokumentet, mindst udgør 50 kr.

Stk. 4. I de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde kan stempelmyndigheden tillade, at et ustemplet dokument forbliver ustemplet.

Stk. 5. Godtgørelse efter stk. 1 og 2 og stempelfritagelse efter stk. 4 kan kun ydes, hvis det pågældende dokument afgives til stempelmyndigheden. Stempelmyndigheden kan dog frafalde dette krav, hvor særlige omstændigheder taler derfor.

§ 30.§-link ↗

Stempelmyndighedens afgørelser i henhold til §§ 28 og 29 kan påklages til skatteministeren. Bestemmelserne i § 26, stk. 1 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i § 26, stk. 2, finder anvendelse på afgørelser truffet i henhold til § 28.

Kapitel 5 · Hæftelses- og kontrolbestemmelser

§ 31.§-link ↗

Enhver, der er part i det retsforhold, som et stempelpligtigt dokument vedrører, hæfter for betaling af stempelafgiften. Hvis en part ikke har fast ophold her i landet, og dokumentet på hans vegne er underskrevet af en herboende person, hæfter tillige denne for afgiften.

Stk. 2. Den, der ved overdragelse eller på anden måde er indtrådt som berettiget efter et dokument, der ikke er tilstrækkeligt stemplet, skal inden 4 uger efter modtagelsen af dokumentet indsende dette eller en bekræftet genpart heraf til vedkommende stempelmyndighed, medmindre dokumentet er stemplet i henhold til en stempelmyndigheds afgørelse, eller dokumentet inden nævnte frist indleveres til en anholdelsespligtig myndighed. Det samme gælder den, der erhverver panteret i et dokument. Forsømmer han indsendelsen til stempelmyndigheden, og kan de afgiftspligtige, jf. stk. 1, åbenbart ikke betale den skyldige afgift, eller er deres opholdssted ubekendt, bliver han medansvarlig for betalingen.

Stk. 3. Skyldig stempelafgift kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

§ 32.§-link ↗

Følgende myndigheder er anholdelsespligtige:

§ 33.§-link ↗

De anholdelsespligtige myndigheder skal anholde stempelpligtige dokumenter, som efter stemplingsfristens udløb er kommet dem i hænde, når

Kapitel 6 · Dokumenter om overdragelse

§ 34.§-link ↗

(* 4) Dokumenter om overdragelse af ejerboliger her i landet stemples med 0,6 pct., jf. dog § 34 A. Dokumenter om overdragelse af anden fast ejendom her i landet stemples med 1,2 pct. Ved ejerboliger forstås ejendomme til helårsbeboelse, der indtil overdragelsen var eller ved overdragelsen bliver bestemt til brug for ejeren. Stempelbeløbet beregnes af købesummen, dog mindst af den senest før dokumentets oprettelse ansatte ejendomsværdi, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderingsloven).

Stk. 2. For ejendomme, hvor vurderingsmyndighederne har foretaget en fordeling af ejendomsværdien på den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, og på resten af ejendommen efter vurderingslovens § 33, stk. 4-7, stemples som ejerbolig den del af ejendommens værdi, som forholdsmæssigt kan henføres til ejerens bolig. Den resterende del af ejendommens værdi stemples som anden fast ejendom. Såfremt vurderingsmyndighederne på tidspunktet for dokumentets oprettelse endnu ikke har foretaget nævnte fordeling, skal parterne i dokumentet angive fordelingen af ejendommens værdi efter bedste skøn. I tilfælde af tvangsauktion angives skønnet af erhververen.

Stk. 3. Såfremt den overdragne ejendom ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for dokumentets oprettelse, eller såfremt der i tiden mellem den sidste vurdering og dokumentets oprettelse er sket forandringer med hensyn til ejendommen af den i vurderingslovens § 2, stk. 2, nr. 1-9 eller 11, omhandlede art, skal parterne, i tilfælde af tvangsauktion erhververen, i dokumentet angive ejendommens værdi efter bedste skøn, og stemplet skal da mindst beregnes på grundlag af den angivne værdi. Med hensyn til værdiangivelsen finder reglerne i § 16, stk. 2, tilsvarende anvendelse. Stempelmyndigheden kan dog bestemme, at den ejendomsværdi, som ansættes første gang efter dokumentets oprettelse, anvendes i stedet for den i § 16, stk. 2, nævnte vurdering.

Stk. 4. Begæres der i forbindelse med dokumentets oprettelse vurdering efter vurderingslovens § 4 eller § 2, stk. 2, nr. 10, træder ejendomsværdien efter denne vurdering i stedet for den i stk. 1 nævnte ejendomsværdi eller den i stk. 2 nævnte værdiangivelse.

Stk. 5. Ved salg af fast ejendom på auktion indtræder stempelpligten ved auktionens slutning. Har en pant- eller udlægshaver i ejendommen, herunder en håndpanthaver i et pantebrev i ejendommen, erhvervet denne ved tvangsauktion, uden at den pant- eller udlægssikrede fordring er blevet dækket ved budsummen, indtræder stempelpligten dog først ved udstedelsen af auktionsskødet. Dokument om overdragelse af retten til at få skøde udstedt stemples i så fald som dokument om overdragelse af ejendommen.

Stk. 6. Udskrift af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, et handelsregister eller andet offentligt register, der tinglyses som adkomst på fast ejendom, stemples som dokument om overdragelse af ejendommen. Stempelpligten indtræder ved tinglysningen.

Stk. 7. Dokumenter om overdragelse af fast ejendom i udlandet stemples med 1 promille af vederlaget.

Stk. 8. Dokumenter om overdragelse af bygning til nedrivning uden samtidig overdragelse af grunden stemples efter reglerne i § 41.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler for påtegning af dokumenter om overdragelse af ejerboliger som betingelse for stempling efter stk. 1, 1. pkt.

§ 34 A.§-link ↗

(* 5) Dokumenter, som nævnt i § 34, stk. 1, 1. pkt., om overdragelse af ejerboliger her i landet er stempelfri, hvis stempelpligten indtræder den 24. marts 1993 eller senere, men senest den 31. oktober 1993. Overdragelsesdokumentet skal endvidere senest fredag, den 26. november 1993 enten være indleveret til tinglysning eller indleveret til stempelmyndigheden, jf. § 23, stk. 1, til påtegning om stempelfrihed.

§ 35.§-link ↗

Har overdrageren af fast ejendom forbeholdt sig eller andre en brugs- eller servitutret med hensyn til den overdragne ejendom, kræver bestemmelsen herom ikke særskilt stempel, medmindre der skal erlægges et periodisk vederlag for retten.

§ 36.§-link ↗

Har en pant- eller udlægshaver i fast ejendom, herunder en håndpanthaver i et pantebrev i ejendommen, erhvervet denne ved tvangsauktion, uden at den pant- eller udlægssikrede fordring er blevet dækket ved budsummen, har han ved henvendelse til stempelmyndigheden krav på at få godtgjort stemplet til det til ham udstedte skøde, såfremt han har afhændet ejendommen inden 4 år fra auktionsdagen. Bestemmelsen i § 26 finder tilsvarende anvendelse.

§ 37.§-link ↗

For dokumenter om mageskifte beregnes stempel for hver overdragelse for sig.

§ 38.§-link ↗

Når et dokument om overdragelse af fast ejendom indleveres til tinglysning, skal det være forsynet med påtegning om ejendomsværdien på dokumentets oprettelsestid eller om, at ejendommen ikke var selvstændigt vurderet på dette tidspunkt. Tinglysningsdommeren skal afvise dokumentet, såfremt påtegningen mangler.

Stk. 2. Skatteministeren bestemmer, hvilke myndigheder der skal give påtegningerne.

§ 39.§-link ↗

(* 6) Dokumenter om overdragelse af skibe og både med tilbehør stemples med 4 promille af vederlaget. Dokumenter om overdragelse af nybyggede skibe til udenlandsk køber er dog stempelfri, når Eksportkreditrådet som betingelse for kaution for forhåndslån i Skibskreditfonden kræver, at skibsværftet stiller sikkerhed i skibet i byggeperioden.

Stk. 2. Ved salg af skib på auktion indtræder stempelpligten ved hammerslaget.

Stk. 3. Når der på grundlag af en udskrift af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, et handelsregister eller andet offentligt register sker registrering af ejerskifte med hensyn til skib, svares stempelafgift som for overdragelse. Stempelpligten indtræder ved registreringen.

Stk. 4. Dokumenter om overdragelse af skibe til ophugning stemples efter reglerne i § 41.

§ 40.§-link ↗

Bilbreve og lignende dokumenter, der er grundlag for endelig registrering af nybygget skib efter lov om skibsregistrering eller lov om Dansk Internationalt Skibsregister, stemples med 1 promille af den samlede pris, der er betalt for skibet, hvis skibet måler 20 bruttoregistertons eller derover. Er kun skibets bruttotonnage målt, skal den udgøre 20 eller derover. Stempelpligten indtræder ved registreringen og påhviler den, der registreres som ejer.

Stk. 2. Ved udfærdigelse af bilbreve for skibe, der bygges på dansk værft for dansk regning, skal værftet forsyne bilbrevet med en påtegning om byggesummen. Er ikke alt materiale, skibsmaskineri, udrustning og lignende leveret af værftet, men betalt direkte af rederiet, skal værftet tillige angive dette, og rederiet skal da skriftligt oplyse købesummen for det materiale, maskineri, udstyr m.v., som er betalt af rederiet.

Stk. 3. For skibe, der er bygget på udenlandske værfter for dansk regning, skal rederiet samtidig med registreringsanmeldelsen skriftligt angive den samlede pris, der er betalt for skibet.

Stk. 4. Såfremt de i stk. 2 og 3 nævnte oplysninger ikke på begæring meddeles chefen for Skibsregistret, beregnes afgiften efter stk. 1 af skibets værdi, således som denne skønsmæssigt fastsættes af chefen for Skibsregistret. Værdifastsættelsen kan påklages til skatteministeren. Bestemmelsen i § 26, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Stempelfri er bilbreve, der udfærdiges i forbindelse med overdragelse af nybyggede skibe til udenlandsk køber, når Eksportkreditrådet som betingelse for kaution for forhåndslån i Skibskreditfonden kræver, at skibsværftet stiller sikkerhed i skibet i byggeperioden.

§ 41.§-link ↗

(* 6) Dokumenter om overdragelse eller levering af andet løsøre end nævnt i § 39 samt dokumenter om levering af vand, gas, elektricitet, varme og lignende stemples med 1 promille af vederlaget.

Stk. 2. Fritaget for stempelafgift er dokumenter om overdragelse eller levering af

§ 41 A.§-link ↗

(* 7) (Ophævet).

§ 41 B.§-link ↗

(* 7) (Ophævet).

§ 42.§-link ↗

Dokumenter om overdragelse af goodwill, opfinder- og patentrettigheder, rettigheder til varemærker og mønstre, ophavsrettigheder og lignende stemples med 1 promille af vederlaget.

§ 43.§-link ↗

Har en fast ejendom eller et skib været genstand for flere overdragelser, er et skøde, der udstedes til en anden end den oprindelige erhverver, stempelfrit, såfremt der er oprettet et dokument om overdragelsen til denne. I øvrigt stemples skødet efter samme regler som et dokument om sidstnævnte overdragelse.

§ 44.§-link ↗

Vedrører et dokument overdragelse af flere formuegoder, for hvis overdragelse der efter §§ 34-42 gælder forskellig stempelafgift, skal parterne, i tilfælde af tvangsauktion erhververen, i dokumentet angive, hvorledes vederlaget fordeler sig på de nævnte formuegoder. Indeholder dokumentet ikke sådan angivelse, beregnes afgift af det samlede vederlag efter den bestemmelse, der medfører den højeste afgift. Angiver parterne hver sin fordeling, lægges den fordeling til grund, der medfører den højeste afgift.

Stk. 2. Et dokument, der alene går ud på stiftelse af ret, ikke tillige pligt, til køb af et formuegode, betragtes ikke som dokument om overdragelse.

§ 45.§-link ↗

Bestemmelserne i §§ 34-44 finder tilsvarende anvendelse på dokumenter om overdragelse af anparter i formuegoder. Dette gælder, selv om overdragelsen sker til en medejer af formuegodet. Hvor anpartsforholdet får betydning for stempelberegningen, skal dette forhold fremgå af det pågældende dokument. Kapitel 6 A Anmeldelser om opdeling i ejerlejligheder

§ 45 A.§-link ↗

Dokumenter om anmeldelse om opdeling af en ejendom i ejerlejligheder skal stemples med et beløb svarende til 1.500 kr. for hver ejerlejlighed, der er optaget i den til anmeldelsen hørende fortegnelse over ejerlejlighederne.

Stk. 2. Dokument om ændring af tidligere tinglyst anmeldelse skal stemples med 1.500 kr. for hver ejerlejlighed, hvormed ejendommens antal af ejerlejligheder forøges.

Stk. 3. Afgiften efter stk. 1 og 2 udgør dog 4.500 kr. pr. ejerlejlighed, såfremt byggetilladelse til opførelse af den bygning, hvori ejerlejlighederne findes, er givet inden 1. juli 1966.

Stk. 4. Stempelpligten indtræder ved dokumentets indlevering til tinglysningsdommeren. Kapitel 6 B

§ 45 B.§-link ↗

(* 7) (Ophævet).

Kapitel 7 · Dokumenter om brugsrettigheder

§ 46.§-link ↗

Lejekontrakter om faste ejendomme, lejligheder eller værelser og om lokaler eller dele heraf stemples med 1 pct. af den højeste årlige leje. På samme måde stemples forpagtningskontrakter om faste ejendomme, lejekontrakter om pladser og lignende og om reklame- og skilteplads i og på fast ejendom. Er kontrakten indgået for et bestemt tidsrum kortere end 1 år, stemples den med 1 pct. af det samlede vederlag.

Stk. 2. Skal der betales et vederlag en gang for alle, anses en så stor del af dette, som efter kontrakttidens længde svarer til vederlag for 1 år, som årlig leje eller forpagtningsafgift. Ved anvendelsen af denne bestemmelse anses kontrakter, der er indgået for flere personers livstid, for indgået for et tidsrum på 15 år og andre kontrakter, der er indgået for ubestemt tid, for indgået for et tidsrum på 10 år. Er kontrakten indgået for et tidsrum på 25 år eller derover, forhøjes stempelafgiften af det vederlag, som skal betales en gang for alle, til det dobbelte.

Stk. 3. Dokumenter om fremleje stemples efter samme regler som lejekontrakter.

Stk. 4. Stempelfri er

§ 47.§-link ↗

Når lejeren eller forpagteren ifølge kontrakten skal udrede de skatter og afgifter, forsikringspræmier og prioritetsydelser, der påhviler ejendommen, skal disse ydelser medregnes til det stempelpligtige vederlag med deres årlige beløb ved kontraktens oprettelse.

§ 48.§-link ↗

Bestemmelserne i § 10 finder anvendelse ved stempling af dokumenter om forhøjelse af leje eller forpagtningsafgift, selv om aftalen om forhøjelse indgås med en anden end den oprindelige udlejer eller bortforpagter.

Stk. 2. Dokumenter om forhøjelse af leje eller forpagtningsafgift er stempelfri, hvis forhøjelsen skyldes stigning i skatter, afgifter og andre ydelser, der af det offentlige pålægges ejendommen, eller i wc- og vandafgifter, elektricitets-, renovations- og skorstensfejningsbidrag eller lignende, der pålægges efter takster, som er fastsat eller godkendt af det offentlige.

§ 49.§-link ↗

Dokumenter om ret til at tage tørv, brunkul, rør, kalk, ler, sten, grus og lignende fra en ejendom samt dokumenter om jagt- og fiskeriret og lignende rettigheder stemples efter samme regler som lejekontrakter om fast ejendom. Stempelafgiften udgør dog mindst 50 kr.

Stk. 2. Dokumenter om andre servitutrettigheder stemples med 50 kr., uanset om dokumentet er udstedt af ejerne af flere ejendomme.

§ 49 A.§-link ↗

7) (Ophævet).

Kapitel 8 · Entreprisekontrakter

§ 50.§-link ↗

Entreprisekontrakter om bygge- og anlægsarbejder på faste ejendomme her i landet og om forandring og reparation af sådanne ejendomme stemples med 1 promille af vederlaget. På samme måde stemples entreprisekontrakter om bjærgning og bugsering.

Stk. 2. Kontrakter om bygning, forandring og reparation af skibe stemples med 1/5 promille af vederlaget.

§ 51.§-link ↗

(Ophævet).

Kapitel 9 · Dokumenter om selskabsforhold

§ 52.§-link ↗

(Ophævet).

§ 53.§-link ↗

Såfremt der i aktieselskaber, herunder kommanditaktieselskaber, eller i andre selskaber eller foreninger, hvor ingen af deltagerne eller medlemmerne hæfter personligt for selskabets eller foreningens forpligtelser, af deltagerne eller medlemmerne indskydes fast ejendom, stemples et herom oprettet dokument som overdragelse af ejendommen, jf. §§ 34-38. Dokumenter om indskud af andre formuegoder er stempelfri.

Stk. 2. Dokumenter, hvorved selskabets eller foreningens ejendele overdrages eller udloddes til deltagere eller medlemmer, stemples efter samme regler, som hvis den pågældende ikke var deltager eller medlem, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Ved udlodning af fast ejendom skal afgiften beregnes som nævnt i stk. 1. Ved udlodning af formuegoder af de i §§ 39, 41 og 42 nævnte arter skal afgift beregnes af det pågældende formuegodes værdi. Reglerne i § 16 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder også anvendelse på selskaber eller foreninger med vekslende medlemsantal eller vekslende kapital, selv om medlemmerne hæfter personligt, og på kommanditselskaber, for så vidt angår forholdet mellem selskabet og kommanditisterne.

Stk. 5. Stempelfri er dokumenter som nævnt i stk. 1, når de oprettes i anledning af

§ 54.§-link ↗

(Ophævet).

§ 55.§-link ↗

(Ophævet).

Kapitel 10 · Gældsbreve og dokumenter om sikkerhedsstillelse

§ 56.§-link ↗

Gældsbreve, som ikke er stempelpligtige efter andre regler i loven, stemples med 3 promille af det beløb, som dokumentet lyder på.

Stk. 2. Kassekreditkontrakter og andre lånekontrakter stemples med 3 promille af det højeste beløb for kreditten eller lånet.

Stk. 3. Indeholder et dokument som nævnt i stk. 1 og 2 bestemmelser om sikkerhedsstillelse ved pant eller kaution, stemples dokumentet efter reglerne i § 57, dog mindst med afgiften efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Kontrabøger, indlånsbeviser og lignende dokumenter, der udstedes af banker, sparekasser og andelskasser, er stempelfri.

Stk. 5. Massegældsbreve er stempelfri, når de tillige er omsætningsgældsbreve.

Stk. 6. Checks og andre anvisninger er stempelfri, selv om de accepteres.

§ 57.§-link ↗

(* 6) Dokumenter, hvorved der stiftes underpant i fast ejendom eller løsøre, herunder ejerpantebreve, stemples med 1,5 pct. af det pantsikrede beløb, jf. dog stk. 2 og 3. Dokumenter om sikkerhedsstillelse ved pant i øvrigt eller ved kaution stemples med 3 promille af det pant- eller kautionssikrede beløb.

Stk. 2. Dokumenter, hvorved der stiftes underpant i skibe, bortset fra lystfartøjer, stemples med 2 promille af det pantsikrede beløb, når skibet måler 5 bruttoregistertons eller derover. Er kun bruttotonnagen målt, skal den udgøre 5 eller derover. Er en gæld sikret ved skibspantebrev som nævnt i 1. pkt., betales ikke yderligere afgift, selv om pantets værdi er lavere end gælden, eller tillige sikres ved kaution, bankgaranti eller anden sikkerhed. I øvrigt stemples dokumenter som underpant i skibe eller både med tilbehør med 1,5 pct. af det pantsikrede beløb.

Stk. 3. Høstpantebreve, der udstedes i henhold til lov om høstpant, stemples med 3 promille af det pantsikrede beløb.

Stk. 4. Det pantsikrede beløb er det beløb, for hvilket der er stillet pant, bortset fra renter og omkostninger. Udgør værdien af det pantsatte et lavere beløb, og fremgår dette af dokumentet, beregnes stemplet af pantets værdi. Er den angivne værdi efter stempelmyndighedens skøn for lav, eller er parterne ikke enige om værdiansættelsen, finder reglerne i § 16, stk. 2, anvendelse. Det kautionssikrede beløb er det beløb, som kautionisten i det højeste kan komme til at betale, bortset fra renter og omkostninger.

Stk. 5. Er der oprettet et stempelpligtigt dokument om stiftelsen af den ret, for hvilken der stilles sikkerhed, nedsættes stempelafgiften efter stk. 1 med afgiften vedrørende det nævnte dokument.

Stk. 6. Gives ejerpantebrev i håndpant, beregnes stempelafgiften for dokumenter, der oprettes vedrørende håndpantsætningen eller den fordring, for hvilken der stilles håndpant, uden hensyntagen til stempelafgiften for ejerpantebrevet, ligesom stempelafgiften for ejerpantebrevet beregnes uden hensyntagen til stempelafgiften for de nævnte dokumenter.

Stk. 7. Dokumenter om sikkerhedsstillelse ved pant eller kaution for massegældsbreve som nævnt i § 56, stk. 5, er stempelfri, medmindre der gives pant i fast ejendom.

§ 57 A.§-link ↗

(* 7) (Ophævet).

§ 58.§-link ↗

Indeholder et skøde på fast ejendom bestemmelse om, at køberen skal betale en del af vederlaget kontant til sælgeren eller tredjemand, skal skødet stemples efter reglerne i §§ 56 og 57, medmindre beløbet betales inden skødets tinglysning som endelig adkomst. Stempelpligten indtræder ved skødets tinglysning som endelig adkomst.

§ 59.§-link ↗

(* 7) Et dokument, som er stempelpligtigt efter § 56 eller § 57, stk. 2, 1. og 2. pkt., og som er udstedt til ihændehaveren eller uden angivelse af fordringshaverens navn, stemples med 1 pct. af det pålydende beløb. Dokumenter, som er stempelpligtige efter § 57, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 4. pkt., stemples med 3 pct. af pålydendet, såfremt dokumentet er udstedt til ihændehaveren m.v. som nævnt i 1. pkt.

Stk. 2. Overdragelse af de i stk. 1 nævnte dokumenter er stempelfri.

§ 60.§-link ↗

Når der for et lån udstedes en hovedobligation og partialobligationer, er dokumenterne stempelfri, såfremt partialobligationerne omfattes af § 56, stk. 5, og såfremt en eventuel sikkerhedsstillelse er stempelfri efter § 57, stk. 7.

Stk. 2. I andre tilfælde stemples alene hovedobligationen. Såfremt partialobligationerne udstedes til ihændehaveren eller uden angivelse af fordringshaverens navn, stemples hovedobligationen dog efter reglerne i § 59. Overdragelse af partialobligationerne er i så fald stempelfri.

§ 61.§-link ↗

Dokumenter om modtagelse af håndpant stemples efter reglerne i § 57. De nævnte dokumenter er dog stempelfri, såfremt der vedrørende håndpantsætningen eller den fordring, for hvilken der stilles håndpant, er oprettet et dokument, som er stempelpligtigt efter reglerne i § 56 eller § 57.

Stk. 2. Dokumenter om garanti mod tab som følge af udlevering af varer uden konnossement stemples med 50 kr.

§ 62.§-link ↗

Stempelfri er dokumenter om

§ 62 A.§-link ↗

(* 12) Stempelfri er dokumenter, der oprettes i forbindelse med lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når lånet ydes med statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere.

Stk. 2. Stempelfriheden efter stk. 1 er betinget af, at de enkelte dokumenter er påført en erklæring fra Dansk Landbrugs Realkreditfond eller et pengeinstitut om, at dokumentet er oprettet i forbindelse med lån ydet med statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, og at dokumentet ikke kan tjene som sikkerhed for andre lån. Stempelpligten indtræder, såfremt dokumentet ikke længere tjener til sikkerhed for lån ydet med statsgaranti efter lov om statsgaranti og ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere.

Stk. 3. Dansk Landbrugs Realkreditfond og pengeinstitutter kan indtil 4 måneder efter et dokuments oprettelse berigtige den efter stk. 2 afgivne erklæring, og der kan ydes godtgørelse af stempelafgift efter § 28.

§ 62 B.§-link ↗

(* 13) Stempelfri er dokumenter, der oprettes i forbindelse med lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond, når lånet ydes med statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere.

Stk. 2. Stempelfriheden efter stk. 1 er betinget af, at de enkelte dokumenter er påført en erklæring fra Dansk Landbrugs Realkreditfond eller et pengeinstitut om, at dokumentet er oprettet i forbindelse med lån ydet med statsgaranti efter § 1 i lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere, samt at dokumentet ikke kan tjene til sikkerhed for andre lån. Stempelpligten indtræder, såfremt dokumentet ikke længere tjener til sikkerhed for lån ydet med statsgaranti efter lov om statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere.

Stk. 3. Dansk Landbrugs Realkreditfond og pengeinstitutter kan indtil 4 måneder efter et dokuments oprettelse berigtige den efter stk. 2 afgivne erklæring, og der kan ydes godtgørelse af stempelafgift efter § 28.

Kapitel 11 · Veksler

§ 63.§-link ↗

Veksler, der ikke lyder på længere tid end 8 dage fra sigt eller 14 dage fra dato, er stempelfri. Alle andre veksler stemples med 1 kr. for hver 1.000 kr. eller del deraf.

Stk. 2. Overdragelse af veksler (endossement) og vekselborgen (aval) er stempelfri.

Stk. 3. Et dokument, der i teksten betegnes som veksel, men som ikke opfylder alle veksellovgivningens betingelser for at betragtes som en gyldig veksel, skal stempelmæssigt behandles som en veksel, når det påtegnes af acceptanten eller, for så vidt angår egne veksler, underskrives af udstederen og af den pågældende overgives til den anden part.

Stk. 4. Ved beregningen af stempelafgiften for veksler tages der ikke hensyn til stempelafgiften for andre dokumenter, herunder veksler, ligesom der ikke tages hensyn til stempelafgiften for en veksel ved beregningen af stempelafgiften for andre dokumenter.

Kapitel 12 · Forsikringsdokumenter

§ 64.§-link ↗

Forsikringspolicer og forsikringskontrakter stemples efter reglerne i §§ 65-70.

Stk. 2. Er der ikke udfærdiget police eller kontrakt, stemples første præmiekvittering eller andet dokument vedrørende forsikringen.

§ 65.§-link ↗

Stempelafgiften for livsforsikringer er 1 kr. 50 øre pr. 5.000 kr. forsikringssum eller del deraf.

Stk. 2. Stempelafgiften for ophørende kapitalforsikringer og andre livsforsikringer, som alene dækker dødsrisiko for et bestemt tidsrum (risikoforsikringer), beregnes dog efter reglerne i § 66, stk. 1.

Stk. 3. Udbetales forsikringssummen i rater, beregnes stempelafgiften af den eengangsudbetaling, som efter forsikringsselskabets beregningsgrundlag svarer til raterne (konverteringssummen). Skal der efter forsikringen udbetales årlige ydelser, hvis samlede sum ikke kendes ved forsikringens tegning, beregnes stempelafgiften af det 15-dobbelte af den højeste årlige ydelse, hvis ydelsen skal betales i flere personers levetid, og ellers af det 10-dobbelte af den nævnte ydelse.

§ 66.§-link ↗

Stempelafgiften for andre forsikringer end de i § 65 nævnte er enten 25 øre pr. 5.000 kr. forsikringssum eller del deraf eller 12 pct. af præmien. Vælges det at svare stempelafgift på grundlag af præmien, og er forsikringen tegnet på mere end 1 år, beregnes afgiften af præmien for 1 år. Afgiften afrundes opefter til det nærmeste med 25 delelige ørebeløb.

Stk. 2. Stempelafgiften af lovpligtige ansvarsforsikringer i henhold til færdselsloven beregnes på grundlag af præmien. Afgiften kan dog ikke overstige 8 kr.

§ 67.§-link ↗

Kontrakter, hvorved der træffes aftale om forsikring af risici af nærmere angiven art efter forudgående eller efterfølgende anmeldelse fra forsikringstageren, stemples med 5 kr. Endvidere svares der stempelafgift efter § 65 eller § 66 af de anmeldte forsikringer.

§ 68.§-link ↗

Genforsikringskontrakter stemples med 50 kr.

§ 69.§-link ↗

Stempelfri er

§ 70.§-link ↗

Skatteministeren kan tillade danske forsikringsselskaber og udenlandske forsikringsselskabers repræsentanter her i landet at berigtige stempelafgiften for samtlige de i et regnskabsår tegnede forsikringer eller for visse arter heraf ved indbetaling af samlede beløb uden stempling af de enkelte forsikringsdokumenter. Denne tilladelse kan gives enten således, at stempelafgiften beregnes på sædvanlig måde af de enkelte forsikringer, eller således, at stempelafgiften beregnes under eet af summen af forsikringssummerne eller præmiebeløbene.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kan betinges af, at selskabet indbetaler aconto-beløb, og at selskabet underkaster sig de tilsyns- og kontrolbestemmelser, som skatteministeren skønner fornødne. Tilladelsen kan tilbagekaldes med 3 måneders varsel til et regnskabsårs udløb.

§ 70 A.§-link ↗

Ved udøvelse af forsikringsvirksomhed her i landet, der ikke er omfattet af § 70, stk. 1, skal den, der udøver virksomheden, over for de statslige told- og skattemyndigheder udpege en herboende repræsentant.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 70 finder anvendelse over for repræsentanten.

Kapitel 13 · Lodsedler

§ 71.§-link ↗

Klasselotteriets sedler stemples for hver trækning med 4 kr. for hvert hellod. For delte lodsedler erlægges stempelafgift i forhold til stempelafgiften for den hele lodseddel.

Stk. 2. Lodsedler, der udstedes af Almindeligt dansk Vare- og Industrilotteri og af Landbrugslotteriet, stemples med 60 øre for hver lodtrækning, som lodsedlen giver adgang til.

Stk. 3. Der erlægges kun stempelafgift af de afsatte lodsedler.

Kapitel 14 · Dokumenter om overdragelse af rettigheder og overtagelse af

§ 72.§-link ↗

(* 6) Dokumenter om overdragelse af de i §§ 56-57 nævnte gælds- og pantebreve m.v. stemples efter reglerne for stiftelse af nyt retsforhold vedrørende den ret, der overdrages.

Stk. 2. Dokumenter om overdragelse af retten ifølge en livsforsikringspolice eller -kontrakt stemples, såfremt forsikringsbegivenheden ikke er indtrådt, efter reglerne for tegning af ny forsikring.

Stk. 3. I øvrigt stemples dokumenter om overdragelse af retten til pengeydelser med 1 promille af det beløb, der overdrages. Er det overdragne beløb sikret ved underpant i fast ejendom eller løsøre, er stemplet 1,5 pct. Er det overdragne beløb sikret ved underpant i skib, er stemplet 2 promille, når skibet måler 5 bruttoregistertons eller derover. Er kun bruttotonnagen målt, skal den udgøre 5 eller derover. Er det overdragne beløb sikret ved underpant i skib eller båd med tilbehør i øvrigt, er stemplet 1,5 pct. Er det overdragne beløb sikret ved høstpantebrev, jf. § 57, stk. 3, er stemplet 3 promille. Er det overdragne beløb sikret ved andet pant eller ved kaution, eller indestår overdrageren for beløbets betaling, er stemplet 3 promille, jf. dog § 57, stk. 2, 3. pkt.

Stk. 4. Dokumenter om overdragelse af køberens ret efter de i §§ 34-45 nævnte dokumenter stemples efter reglerne i §§ 34-45.

Stk. 5. Dokumenter om overdragelse af brugsrettigheder og andre lignende rettigheder stemples efter reglerne for stiftelse af nyt retsforhold vedrørende den ret, der overdrages.

Stk. 6. Stempelfri er dokumenter om

§ 72 A.§-link ↗

(* 7) (Ophævet).

§ 73.§-link ↗

(* 6) Dokumenter, hvorved en person med den berettigedes samtykke indtræder som forpligtet i et retsforhold i stedet for den tidligere forpligtede, stemples efter reglerne for stiftelse af nyt retsforhold vedrørende den forpligtelse, som den pågældende overtager.

Stk. 2. Et dokument, hvorved en person med kreditors samtykke indtræder som meddebitor i et solidarisk skyldforhold enten ved siden af den eller de tidligere skyldnere eller i stedet for en skyldner, der samtidig udtræder, stemples af en så stor del af skylden, som efter skyldnernes indbyrdes forhold falder på den, der indtræder. Dette forhold skal fremgå af dokumentet. Udtræder en person af et solidarisk skyldforhold, uden at en ny skyldner indtræder i stedet for, svares intet stempel.

Stk. 3. Stempelfri er dokumenter om

Kapitel 15 · Dokumenter om familie- og arveforhold

§ 74.§-link ↗

Hvorvidt ægtepagter om gaver eller andre dokumenter om aftaler mellem ægtefæller er stempelpligtige, afgøres efter lovens almindelige regler.

Stk. 2. Ægtepagter skal dog mindst stemples med 50 kr.

§ 75.§-link ↗

Dokumenter, som oprettes af en ægtefælle i anledning af separation, skilsmisse, omstødelse af ægteskab eller bosondring, er stempelfri, såfremt der kun stiftes ret for ægtefællerne selv. Testamenter stemples dog efter reglerne i § 76.

§ 76.§-link ↗

Testamenter og tillæg til testamenter, herunder bestemmelser om indsættelse af eksekutorer, som oprettes enten for en notar eller for vidner i overensstemmelse med arvelovgivningens regler, stemples med 50 kr.

§ 77.§-link ↗

Dokumenter om udlæg af formuegoder i dødsboer og i fællesboer, der skiftes i ægtefællernes levende live, er stempelfri, når boet behandles af skifteret eller eksekutorer. Det samme gælder dokumenter om overdragelse af formuegoder til en lodtager i boet eller en legatar. Dokumenter, som modtageren af formuegodet udsteder til boet, lodtagere i boet eller legatarer til gennemførelse af udlægget eller overdragelsen, er stempelfri.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i dødsboer, der er udleveret til arvingerne til privat skifte, hvis dokumenterne udstedes inden udløbet af fristen for indgivelse af arveanmeldelsen. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan skatteministeren fritage dokumentet for stempelafgift, uanset at det er udstedt efter fristens udløb.

§ 78.§-link ↗

Dokumenter, hvorved en afdøds ægtefælle eller arvinger, der har overtaget gældsansvaret efter ham, indtræder i den afdødes rettigheder og forpligtelser, er stempelfri.

Kapitel 16

§ 79.§-link ↗

Stempelfri er

§ 80.§-link ↗

Dokumenter, der udstedes til den danske stat eller danske kommuner vedrørende betaling af skat, bøde og konfiskationsbeløb, er stempelfri, hvad enten der stilles sikkerhed for beløbet eller ej.

§ 81.§-link ↗

Stempelfri er

§ 82.§-link ↗

Stempelfri er forlig, der indgås for domstole, herunder foged- og skifteretter, og udskrifter af sådanne forlig.

§ 83.§-link ↗

Overenskomster og forlig i sager om afståelse af ejendom, fredning, landvinding, vandafledning eller lignende, der indgås for den myndighed, der i mangel af mindelig ordning skulle træffe afgørelse, eller tilføres denne myndigheds protokol, er stempelfri.

Stk. 2. Dokumenter til gennemførelse af afgørelser, overenskomster og forlig som nævnt i stk. 1 er stempelfri.

§ 84.§-link ↗

Dokumenter om gaver til den danske folkekirkes kirker, præsteembeder og menigheder og til anerkendte trossamfund her i riget er stempelfri.

Stk. 2. Dokumenter om gaver til foreninger, selskaber, legater, stiftelser og andre institutioner kan af skatteministeren helt eller delvis fritages for stempelafgift, såfremt formålet for vedkommende forening m.v. er af almenvelgørende eller anden almennyttig karakter.

§ 85.§-link ↗

I overenskomster med fremmede stater kan der optages bestemmelser om stempelfrihed.

§ 86.§-link ↗

(* 14) Dokumenter, der udstedes til sikkerhed for lån efter kapitel 7 i lov om individuel boligstøtte, er stempelfri såvel ved oprettelse som ved senere ændringer eller tilføjelser.

Stk. 2. Dokumenter, der udstedes til sikkerhed over for staten efter § 10 i værditabsloven, er stempelfri.

§ 87.§-link ↗

Stempelfri er dokumenter, der oprettes i forbindelse med overdragelse af en eneretsbevilling i henhold til lov om naturgasforsyning fra et selskab til selskabets datter- eller moderselskab.

§ 87 A.§-link ↗

(* 15) Stempelfri er dokumenter om virksomheders køb af fast ejendom, som i sin helhed er beliggende i et område, der er udpeget til erhvervszone efter § 3 i lov om planlægning, når ejendommen skal anvendes i virksomhedens drift og virksomheden er etableret i erhverszonen før den 1. januar 1995. Stempelfriheden er betinget af, at overdragelsesdokumentet af køber er forsynet med en påtegning om, at disse betingelser er opfyldt.

Stk. 2. Stempelfri er dokumenter, herunder ejerpantebreve, hvorved en virksomhed giver pant i fast ejendom som nævnt i stk. 1. Det er dog en forudsætning, at det enkelte pantebrev kun har pant i sådan ejendom. Stempelfriheden er endvidere betinget af, at pantebrevet er forsynet med en påtegning som nævnt i stk. 1. Stempelfriheden ophører, hvis pantebrevet ændres til at give pant i anden fast ejendom end nævnt i stk. 1.

Kapitel 17

§ 88.§-link ↗

Med bøde straffes den, der

§ 89.§-link ↗

Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Når sager om de i § 88 nævnte overtrædelser indbringes for domstolene, behandles de som politisager. De i lov om rettens pleje, kapitlerne 68, 69, 71 og 72, omhandlede retsmidler finder anvendelse i samme omfang som i sager, som det efter de almindelige regler tilkommer statsadvokaten at forfølge.

§ 89 A.§-link ↗

Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel 18

§ 90.§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. oktober 1969.

Stk. 2. Samtidig ophæves

§ 91.§-link ↗

Dokumenter, hvis stempelpligt er indtrådt inden lovens ikrafttræden, stemples efter de regler, der gælder ved stempelpligtens indtræden.

Stk. 2. Reglerne i § 63, stk. 1, og § 64, stk. 2, i den hidtil gældende stempellov om godtgørelse af stempelafgift finder fortsat anvendelse på dokumenter, som er stemplet efter bestemmelserne i nævnte lovs § 63 eller § 64.

Stk. 3. Reglerne i § 1, stk. 8, § 1, stk. 10, og § 22 i lov om afgift ved tinglysning om godtgørelse af tinglysningsafgift finder fortsat anvendelse.

Stk. 4. For forsikringsdokumenter, der stempelberigtiges efter bestemmelsen i § 105 i den hidtil gældende stempellov, kommer de der gældende regler til anvendelse for alle forsikringer tegnet i det ved denne lovs ikrafttræden løbende regnskabsår.

Stk. 5. Når der i medfør af bestemmelserne i § 10, stk. 2, § 43 og § 57, stk. 5, ved stemplingen af et dokument skal tages hensyn til det anvendte stempel til et tidligere oprettet dokument, skal det tidligere dokument, såfremt dets stempelpligt er indtrådt inden lovens ikrafttræden, betragtes som stemplet efter reglerne i denne lov. I de i § 10, stk. 3, omhandlede tilfælde beregnes det nye dokuments stempel efter de hidtil gældende regler, når det første dokuments stempelpligt er indtrådt inden lovens ikrafttræden.

§ 92.§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.