Ændringslov nr. 470 · 1993

Historisk

Lov om ændring af lov om dyreforsøg

Lov om ændring af lov om dyreforsøg

Dokumentdato: 30. jun. 1993Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov nr. 382 af 10. juni 1987 om dyreforsøg, som ændret senest ved lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 1, affattes således: »Anvendelse af hvirveldyr til forsøg, der må formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varigt men for dyrene (dyreforsøg), må kun ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet.« 2. Som § 1, stk. 3, indsættes: » Stk. 3. Dyreforsøgstilsynet kan afslå at give tilladelse til dyreforsøg, såfremt forsøget ikke skønnes at være til væsentlig gavn.« 3. Som § 1, stk. 4, indsættes: » Stk. 4. Dyreforsøgstilsynet kan som et led i behandlingen af en ansøgning om tilladelse til dyreforsøg tillade, at et påtænkt forsøg demonstreres for tilsynet, såfremt det findes dyreværnsmæssigt forsvarligt.« 4. § 1, stk. 5, affattes således: » Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at anvendelse af andre dyr end de i stk. 1 nævnte til forsøg helt eller delvis skal være omfattet af loven eller skal indberettes til Dyreforsøgstilsynet.« 5. Som § 2, stk. 2, indsættes: » Stk. 2. Dyreforsøgstilsynet kan tillade, at ansvaret for den del af dyreforsøgsaktiviteten, som vedrører staldes og forsøgslokalers indretning og drift og dyrenes pasning, påhviler institutionen eller virksomheden eller en der ansat eller antaget person, der har den fornødne faglige uddannelse. Også ansvaret for journalføringen kan tillades henlagt til andre end tilladelsens indehaver. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.« 6. § 3, stk. 3, affattes således: » Stk. 3. Det skal fremgå af tilladelsen, i hvilken institution eller virksomhed forsøgene må foretages, og hvem der har ansvaret for forsøgenes udførelse, staldes og forsøgslokalers indretning og drift, dyrenes pasning og journalføringen.« 7. § 5 affattes således:

§ 2§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. oktober 1993.

Stk. 2. For forsøg, der før lovens ikrafttræden kan foretages uden tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet, træder loven først i kraft den 1. april 1994.