Lov nr. 468 · 1993

Historisk

Lov om fordeling mellem staten, kommunerne og amtskommunerne af skattenedslaget som følge af personskattelovens skatteloft

Lov om fordeling mellem staten, kommunerne og amtskommunerne af skattenedslaget som følge af personskattelovens skatteloft

Dokumentdato: 30. jun. 1993Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Efter reglerne i denne lov afregner kommuner og amtskommuner til staten beløb, der opgøres som en del af den samlede nedsættelse af indkomstskatten til staten for et indkomstår som følge af skatteloftet efter personskattelovens § 19, stk. 1.

§ 2.§-link ↗

Der opgøres et beløb for kommuner, for hvilke følgende betingelser er opfyldt for det enkelte indkomstskatteår: 1) Ved opgørelsen for indkomståret 1994 skal den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1994 overstige 28,5, og ved opgørelsen med virkning fra og med indkomståret 1995 skal den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for indkomståret overstige 29,0, og 2) den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for indkomståret er højere end den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1993.

§ 3.§-link ↗

For de kommuner, der i 1994 er omfattet af § 2, opgøres beløbet ved at gange kommunens grundlag ifølge forskudsregistreringen for indkomståret 1994 for skatten efter personskattelovens § 5, nr. 3, med den mindste af følgende to størrelser: 1) Det antal procentpoint, hvormed den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1994 overstiger den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1993. 2) Det antal procentpoint, hvormed den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1994 overstiger 28,5 pct.

Stk. 2. For de kommuner, der er omfattet af § 2 fra og med 1995, opgøres beløbet ved at gange kommunens grundlag ifølge forskudsregistreringen for indkomståret 1994 for skatten efter personskattelovens § 5, nr. 3, med den mindste af følgende to størrelser: 1) Det antal procentpoint, hvormed den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende år overstiger den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for 1993. 2) Det antal procentpoint, hvormed den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende år overstiger 29 pct.

Stk. 3. Det indkomstskattegrundlag, der er nævnt i stk. 2, reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 4.§-link ↗

Det efter § 3 opgjorte beløb indbetales til statskassen. Beløbet fordeles mellem vedkommende kommune og amtskommune i forhold til det antal procentpoint, hvormed de har forhøjet henholdsvis den kommunale og den amtskommunale udskrivningsprocent for det pågældende år i forhold til udskrivningsprocenterne for 1993. Hvis kun den ene af de to udskrivningsprocenter er forhøjet i forhold til udskrivningsprocenten for 1993, påhviler det samlede beløb alene den kommunale enhed, der har forhøjet udskrivningsprocenten.

§ 5.§-link ↗

Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og afregning af beløb efter denne lov.

§ 6.§-link ↗

Forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1997-98.

§ 7.§-link ↗

Loven har virkning fra og med indkomståret 1994.

§ 8.§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.