Ændringslov nr. 258 · 1993

Historisk

Lov om ændring af lov om en garantiordning for udlån til nyetablerede virksomheder og nye aktiviteter i mindre og mellemstore virksomheder

Lov om ændring af lov om en garantiordning for udlån til nyetablerede virksomheder og nye aktiviteter i mindre og mellemstore virksomheder

Dokumentdato: 6. maj 1993Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov nr. 1007 af 19. december 1992 om en garantiordning for udlån til nyetablerede virksomheder og nye aktiviteter i mindre og mellemstore virksomheder foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således: »Lov om en garantiordning for udlån til nye aktiviteter i mindre virksomheder«. 2. § 1, stk. 1, affattes således: »Med henblik på at lette mulighederne for finansiering af nye aktiviteter i mindre virksomheder opretter industriministeren en statslig garantiordning for at nedsætte tabsrisici i forbindelse med pengeinstitutters og visse kreditinstitutters nyudlån i sådanne virksomheder.« 3. I § 1, stk. 2, ophæves 1. pkt. 4. I § 1, stk. 2, udgår i 2. pkt., der bliver 1. pkt., ordene »og mellemstor«. 5. I § 2 udgår ordene »for nyetablerede virksomheder og« samt »og mellemstore«. Endvidere indsættes efter »fremstillingsvirksomhed« ordene: »service, handel«. 6. § 3, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Kaution kan stilles for 50 pct. af det ydede lån til mindre virksomheder. Kautionen kan maksimalt udgøre 400.000 kr. pr. virksomhed. Minimum for udlån er 25.000 kr.« 7. I § 3, stk. 3, ændres »maksimalt 11/2 pct.« til: »1 pct.« Endvidere ophæves 2. pkt. 8. I § 6 ændres »Dansk Erhvervsudviklingsfond« til: »VækstFonden«.

§ 2§-link ↗

Industriministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.