§ 1§-link ↗
I lov nr. 850 af 21. december 1988 for Grønland om miljøforhold m.v. foretages følgende ændring: I § 1, stk. 1, indsættes efter »om beskyttelse af miljøet«: », herunder havmiljøet ud til 3-sømile-grænsen,».
§ 2§-link ↗
I lov nr. 356 af 6. juni 1991 om miljø og genteknologi foretages følgende ændring: I § 39 udgår 2. pkt.
§ 3§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves for Grønland følgende love: Lov nr. 135 af 26. april 1972 om begrænsning af svovlindholdet i brændsel. Lov nr. 178 af 24. maj 1972 om bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald. Lov nr. 293 af 9. juni 1971 om beholdere til øl og læskedrikke, idet dog regler udstedt af hjemmestyret i henhold til denne lov opretholdes, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt af hjemmestyret.