§ 1§-link ↗
I lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 20. august 1987, som ændret ved § 27 i lov nr. 380 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 1, affattes således: »Støtte efter denne lov kan ydes til investeringer i anlæg til opbevaring af husdyrgødning, der er nødvendige til opfyldelse af lovgivningens krav til udbringning, udnyttelse og opbevaring af husdyrgødning fra landbrug og andre virksomheder med husdyrhold. Endvidere kan støtte ydes til anlæg, der medfører en større opbevaringskapacitet, end hvad der er nødvendigt for at opfylde lovgivningens krav til udbringning og udnyttelse af husdyrgødning.« 2. § 1, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om støtte til investeringer i andre anlæg med tilknytning til landbruget.« 3. I § 2, stk. 1, ændres »1993« til: »1995«. 4. I § 2, stk. 2, ændres »Miljøministeren« til: »Landbrugsministeren«. 5. § 3, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Landbrugsministeren fastsætter regler om betingelserne for at opnå støtte eller straksafskrivning som omtalt i stk. 1 og 2.« 6. § 3, stk. 4, ophæves. 7. § 4, stk. 1, affattes således: »Støtte ydes til investeringer på ansøgerens ejendom eller til investeringer, der gennemføres af flere ansøgere i fællesskab, hvis anlægget efter investeringens gennemførelse har en tilstrækkelig kapacitet til opfyldelse af lovgivningens krav om udbringning, udnyttelse og opbevaring af husdyrgødning i landbrug og andre virksomheder med husdyrhold.« 8. § 4, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte særlige regler om støtte til 1) fælles opbevaringsanlæg for flere ejendomme, 2) anlæg, der har forbindelse med eller indgår i fælles biogasanlæg, og 3) andre anlæg til særlig udnyttelse af husdyrgødning.« 9. I § 4, stk. 3, ændres »Miljøministeren« til: »Landbrugsministeren«. 10. § 5, stk. 2, ophæves. 11. § 7 affattes således:
§ 2§-link ↗
I lov nr. 74 af 18. februar 1987 om ændring af lov om skattemæssige afskrivninger m.v. (Miljøforbedrende investeringer i landbrug m.v.), som ændret ved lov nr. 153 af 15. marts 1989, ændres i § 2, stk. 2, »1992« til: »1994«.
§ 3§-link ↗
Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Landbrugsministeren kan fastsætte regler om, at der i en overgangsperiode, indtil ændrede regler om udbringning og udnyttelse af husdyrgødning er fastsat, kan ydes tilskud til anlæg, hvis opbevaringskapacitet er mindst 9 måneder. For ejendomme med kvæg, der går ude om sommeren, kan landbrugsministeren fastsætte regler om, at der kan ydes tilskud til anlæg med mindst 7 måneders opbevaringskapacitet.