§ 1§-link ↗
I lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989, foretages følgende ændringer: 1. § 40, stk. 2, affattes således: » Stk. 2. Der kan ikke ydes hjælp til personer, der er under uddannelse eller er berettiget til ungdomsydelse efter afsnit III A. Socialministeren fastsætter dog nærmere regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse.« 2. Efter afsnit III indsættes som nyt afsnit:
§ 2§-link ↗
Loven træder i kraft den 1. juli 1990. Dog træder § 1, nr. 4 og 5, i kraft den 1. januar 1991.
§ 3§-link ↗
Unge under 20 år, der ved lovens ikrafttræden modtager kontanthjælp efter § 37, skal have et tilbud om ungdomsydelse, inden de fylder 20 år, dog senest den 1. januar 1991.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i § 49 a, stk. 4, beslutte, at unge, der ikke er omfattet af stk. 1, og som søger hjælp i perioden fra den 1. juli 1990 til den 1. januar 1991, kan påbegynde tilbud efter § 49 a, stk. 2 og 3, inden for de 3 første måneder efter ansøgningen om hjælp.
Stk. 3. Med virkning fra den 1. januar 1991 ændres henvisningerne i § 49 a, stk. 2, i § 49 b, stk. 1, og i § 133, stk. 2, 4. pkt., til lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. til: »lov om kommunal beskæftigelsesindsats«, og i § 133, stk. 2, 3. pkt., ændres henvisningen til § 23 a, stk. 4, i lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. til: »§ 10, stk. 4, i lov om kommunal beskæftigelsesindsats«.
Stk. 4. Indtil den 1. januar 1991 affattes § 49 f, stk. 1, således: »Deltagelse i aktiviteter, der kan finansieres af de midler, som kommuner og amtskommuner efter lov om beskæftigelsesmuligheder for unge m.v. har pligt til at afsætte til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden, kan træde i stedet for ungdomsydelse efter reglerne i dette afsnit.«