Lov nr. 814 · 1989

Historisk

Lov om visse personalemæssige forhold i forbindelse med oprettelsen af Tele Sønderjylland A/S

Lov om visse personalemæssige forhold i forbindelse med oprettelsen af Tele Sønderjylland A/S

Dokumentdato: 19. dec. 1989Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Tele Sønderjylland A/S, der er oprettet med henblik på overtagelse af statsvirksomheden Tele Sønderjylland pr. 1. januar 1990, tilbyder statstjenestemænd i statsvirksomheden ansættelse i aktieselskabet på tjenestemandslignende vilkår.

Stk. 2. De statstjenestemænd, der ikke ønsker at overgå til ansættelse i Tele Sønderjylland A/S efter stk. 1, bevarer ansættelsesforholdet til staten. Tjenestemændene er forpligtet til at gøre tjeneste i Tele Sønderjylland A/S.

Stk. 3. Selskabet refunderer de af staten i henhold til stk. 2 udbetalte lønninger m.v.

§ 2.§-link ↗

For statstjenestemænd, som pr. 1. januar 1990 eller på et tidspunkt indtil 2 år derefter overgår fra staten til ansættelse i Tele Sønderjylland A/S, såvel som for statstjenestemænd, der i henhold til § 1, stk. 2, udlånes til Tele Sønderjylland A/S, afholder staten udgifter til pension efter tjenestemandspensionsloven. Selskabet indbetaler løbende pensionsbidrag til staten for det tidsrum, hvor den ansatte optjener pensionsalder i selskabet.

Stk. 2. Det i stk. 1 omtalte pensionsbidrag fastsættes af finansministeren.

§ 3.§-link ↗

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 4.§-link ↗

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.