Dokumenttekst
Dokumenttekst
Lov om ændring af lov om frikommuner VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør herved vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 15. juni 1988, foretages følgende ændringer: 1. § 8, stk. 3, nr. 2, ophæves. Stk. 3, nr. 3, bliver herefter stk. 3, nr. 2. 2. I § 16 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: » Stk. 4. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan indenrigsministeren godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter økonomiudvalget består af borgmesteren og formændene for de stående udvalg, som vælges af kommunalbestyrelsen ved forholdstalsvalg og med virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Ved valget af de øvrige medlemmer af de stående udvalg regnes udvalgsformandens plads som den første af de pladser, der kan tilkomme den gruppe inden for kommunalbestyrelsen, til hvilken udvalgsformanden hører.« 3. Efter § 21 indsættes i kapitel 8: » § 21 a. Industriministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at gennemføre forsøg som nævnt i §§ 20 og 21. Forsøget skal være et led i et frikommuneforsøg i en amtskommune, der er frikommune. Reglerne for forsøget skal vedtages af amtsrådet, og kommunerne skal være beliggende i den pågældende amtskommune.« 4. I § 24 indsættes efter stk. 2 som nye stykker: »Stk. 3. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at overtage en amtskommunes kompetence til at administrere, herunder træffe afgørelse efter § 9 i lov om by- og landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 446 af 3. oktober 1985, som ændret ved lov nr. 286 af 13. maj 1987. Reglerne for forsøget skal vedtages af amtsrådet i en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune. Stk. 4. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter en amtskommune, der i henhold til stk. 1, nr. 4, har overtaget kompetence fra fredningsnævnene til at administrere, herunder træffe afgørelse, efter §§ 46, 47, 47 a, 47 b, 48 og 53 i lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984 med de ændringer, som følger af lov nr. 355 af 13. maj 1987 og § 25 i lov nr. 108 af 5. marts 1988, kan overdrage denne kompetence til frikommuner og kommuner, der ikke er frikommuner. Reglerne for forsøget skal vedtages af amtsrådet i en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune.« 5. Efter § 28 b indsættes i kapitel 10: » § 28 c. Miljøministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne om kommuneplanens overensstemmelse med regionplanlægningen og om regionplanmyndighedens tilsyn hermed i § 2, stk. 2, og § 8, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommuneplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 22. juli 1985, som ændret ved lov nr. 287 af 13. maj 1987.« 6. Efter § 33 indsættes: » § 33 a. Socialministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter kontanthjælpsmodtagere, som har modtaget kontanthjælp i en uafbrudt periode på 9 måneder eller mere, og som etablerer og driver selvstændig virksomhed, kan få udbetalt halvdelen af den senest udbetalte kontanthjælp i indtil 1 år som en fast månedlig ydelse. Beløbet udbetales uændret i ydelsesperioden. Stk. 2. Indtægterne fra den selvstændige virksomhed fratrækkes ikke i hjælpen. Det er en forudsætning for ydelse af hjælpen, at den pågældende ikke får lønindtægter ved siden af eller i stedet for indtægterne fra virksomheden. Stk. 3. En person, der er gået over til halv kontanthjælpsydelse, kan vælge at gå tilbage til almindelig kontanthjælp efter bistandslovens § 37, stk. 2, 4. pkt. Stk. 4. Bistandslovens almindelige klageregler gælder også for denne ordning.« 7. I § 34 udgår »og § 43, stk. 4,». 8. § 39, stk. 1, nr. 1, affattes således: »1) i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 25. juli 1986, bortset fra §§ 1, 3, 5 og 6, § 7, stk. 1 og 3, § 8, stk. 2 og 3, §§ 11, 16, 17, 24, 25 og 28-31, § 38, 1. pkt., §§ 39 og 40, § 49, stk. 1, § 52, kapitel 8 og 9 samt § 79,». 9. § 39, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at undlade at indsende sager vedrørende det kommunale skolevæsen, der forelægges undervisnings~ og forskningsministeren, gennem amtsrådet, jf. § 47 i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 25. juli 1986. Reglerne skal vedtages af en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune.« 10. I § 39 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: » Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at overtage en amtskommunes kompetence efter § 43 i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 25. juli 1986, til at fastsætte lønancienniteten for ledere og lærere ved kommunens skolevæsen m.v. Reglerne skal vedtages af en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune.« 11. I § 40 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: » Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at overtage en amtskommunes forpligtelse til at sørge for specialundervisning efter § 19, stk. 2, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 21. august 1986, som ændret ved lov nr. 231 af 22. april 1987. Reglerne skal vedtages af en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune.« 12. §§ 41, 42 og 43 a ophæves. 13. Kapitel 16 ophæves, og i stedet indsættes: »Kapitel 16 Kulturministerens område § 46. Kulturministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 492 af 25. juli 1986, bortset fra §§ 1, 2, 2 a og 6, § 7, stk. 1 og 3, § 8, stk. 1, §§ 10, 16, 17 og 21, § 22, stk. 1, 3 og 5, §§ 27 og 37, § 38, 1. pkt., §§ 40-42, § 49, stk. 1, §§ 51, 59-64, kapitel 8 og 9 samt §§ 78, 78 a, 79 og 80 b. Stk. 2. Kulturministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, hvorefter tillige kommuner, der ikke er frikommuner, får mulighed for at overtage en amtskommunes kompetence til at godkende ledere og lærere ved fritidsundervisning for voksne efter § 39 i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v. Reglerne skal vedtages af en amtskommune, der er frikommune, og kommunerne skal være beliggende i denne amtskommune. § 46 a. Kulturministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i §§ 1, 27-34, 36-48, 52-54, 58-62 og 69-70 i lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 24. april 1987. § 46 b. Kulturministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelserne i § 1, stk. 1 og 2, § 2, stk. 1-5, § 3, stk. 1 og 3, § 6, stk. 2, og § 8, stk. 1 og 2, i lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 320 af 4. juli 1983, som ændret ved lov nr. 217 af 23. april 1986. § 46 c. Kulturministeren kan godkende regler for frikommuneforsøg, der fraviger bestemmelsen i § 1, stk. 1, i lov nr. 269 af 6. juni 1985 om produktionsskoler. Kapitel 17 Ikrafttrædelsesbestemmelser § 47. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov nr. 202 af 22. maj 1985 om frikommuner. Stk. 2. Frikommuneregulativer, der er godkendt efter lov nr. 202 af 22. maj 1985, bevarer deres gyldighed. Stk. 3. Frikommuneregulativer, der er godkendt med gyldighed indtil udgangen af 1989, opnår gyldighed indtil udgangen af 1993, når kommunalbestyrelsen inden 1. november 1989 træffer beslutning derom. Meddelelse om denne beslutning bekendtgøres i Lovtidende af indenrigsministeren. § 6, stk. 2, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved forlængelse af frikommuneregulativer. Stk. 5. Frikommuneregulativer, der er godkendt i henhold til §§ 17, 18, 18 a og 30 i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 337 af 21. maj 1987, bevarer deres gyldighed. Stk. 6. Frikommuneregulativer, der er godkendt i henhold til §§ 41, 42 og 43 a i lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 15. juni 1988, bevarer deres gyldighed. § 48. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.« § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Frikommuneregulativer, der er godkendt efter den hidtil gældende udformning af § 39, stk. 1, nr. 1, og § 39, stk. 2, i lov om frikommuner, bevarer deres gyldighed. Givet på Amalienborg, den 8. marts 1989 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens Navn: JOACHIM Prins til Danmark Rigsforstander /Thor Pedersen