Ændringslov nr. 823 · 1988

Historisk

Lov om ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte

Lov om ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte

Dokumentdato: 21. dec. 1988Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I lov om Statens Uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 468 af 2. august 1988, foretages følgende ændringer:

§ 2§-link ↗

Loven træder i kraft den 1. august 1989. Bestemmelsen i § 1, nr. 3, om, at perioder med oppebåret uddannelsesydelse i medfør af lov om arbejdstilbud til ledige medregnes ved opgørelsen af støttetiden, har virkning for uddannelsessøgende, der påbegynder en uddannelse med uddannelsesydelse efter den 13. december 1988. § 1, nr. 20-21, har første gang virkning for støtte udbetalt i støtteåret 1989-90. § 1, nr. 22, har virkning fra den 1. januar 1990.

Stk. 2. Overgangsbestemmelserne i § 2, stk. 2-6, i lov nr. 192 af 29. marts 1988 om ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte ophæves og erstattes af bestemmelserne i stk. 3-7.

Stk. 3. Ved opgørelse af støttetiden efter § 3, stk. 2, medregnes ikke perioder forud for den 1. august 1989.

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om støtteperiodens længde for uddannelsessøgende, der har påbegyndt en videregående uddannelse før den 1. august 1989, herunder om disses indplacering i støttesystemet efter reglerne i § 3.

Stk. 5. Til uddannelsessøgende, der før den 15. marts 1988 har påbegyndt en videregående uddannelse, kan der i indtil 2 år ydes statsgaranti for lån i pengeinstitutter på indtil 47.400 kr. årligt, såfremt de opfylder støttebetingelserne efter § 7 og den tid, hvori de kan få stipendium, er overskredet. Beløbet reguleres efter reglerne i § 6. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om ordningen.

Stk. 6. Til udeboende uddannelsessøgende, der er fyldt 22 år før den 15. marts 1988, og som før dette tidspunkt har påbegyndt en videregående uddannelse, forhøjes den i § 2, stk. 2, fastsatte låneramme med 3.700 kr. for et helt støtteår. Beløbet reguleres efter reglerne i § 6.

Stk. 7. Reglerne i stk. 5 og 6 bortfalder efter udgangen af støtteåret 1992-93.