Ændringslov nr. 364 · 1988

Historisk

Lov om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. Dansk Internationalt Skibsregister)

Lov om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. Dansk Internationalt Skibsregister)

Dokumentdato: 1. jul. 1988Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 28. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Lov om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af sømænd m.v. Dansk Internationalt Skibsregister) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 892 af 22. december 1987, som ændret ved lov nr. 36 af 29. januar 1988 , foretages følgende ændring: Efter § 48 B indsættes: » § 48 D. Skatteministeren kan bestemme, at skat efter § 48 C, stk. 1, ikke svares af vederlag, der erhverves ved arbejde udført om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.« § 2 I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 829 af 19. november 1987, som ændret ved lovene nr. 835, 837 og 839 af 18. december 1987, lov nr. 36 af 29. januar 1988 og lov nr. 132 af 12. marts 1988, foretages følgende ændringer: 1. I § 33, stk. 3, indsættes efter »§ 33 A«: »eller § 33 C«. 2. I § 33 A, stk. 1, indsættes efter 1. punktum: »Ved opgørelsen af den nævnte 6 måneders periode anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf. § 33 C, for at være ophold uden for riget.« 3. Efter § 33 B indsættes: » § 33 C. Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, erhvervet lønindkomst ved tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne lønindkomst. Om et skib er et dansk skib, afgøres efter reglerne i lov om særlige fradrag til sømænd m.v.« § 3 I lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 18. september 1987, som ændret ved lov nr. 36 af 29. januar 1988 og lov nr. 132 af 12. marts 1988, foretages følgende ændring: I § 13, stk. 5, indsættes efter »§ 33 A«: »eller § 33 C«. § 4 I lov om sømandsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 1. december 1986, som ændret ved lov nr. 838 af 18. december 1987, foretages følgende ændring: I § 32 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Denne lov finder ikke anvendelse om bord på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.« Stk. 4 bliver herefter stk. 5. § 5 Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden bestemmes af skatteministeren. Stk. 2. Kildeskattelovens § 48 D, som affattet ved denne lovs § 1, ligningslovens § 33, stk. 3, og § 33 C, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1 og 3, og personskattelovens § 13, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 3, har virkning for lønindkomst, der på datoen for lovens ikrafttræden eller senere erhverves ved tjeneste om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Stk. 3. Ligningslovens § 33 A, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, har virkning for ophold på datoen for lovens ikrafttræden eller senere om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Stk. 4. Lov om sømandsskat § 32, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 4, har virkning fra og med datoen for lovens ikrafttræden. Overgangsbestemmelser § 6 Lov om særlige fradrag til sømænd m.v. og lov om ændring af forskellige skattelove. (Beskatning af sømænd m.v. Ophævelse af lov om sømandsskat) har for så vidt angår lønindtægt, der i tidsrummet fra og med datoen for nærværende lovs ikrafttræden til og med 31. december 1988 erhverves ved tjeneste om bord på dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, virkning fra og med datoen for nærværende lovs ikrafttræden. § 7 Indenrigsministeren yder for årene 1988-91 et særligt tilskud til kommuner, hvis provenu af sømandsskat i 1987 har udgjort mere end 0,3 pct. af deres beskatningsgrundlag. Ved beregningen af forholdet mellem provenu og beskatningsgrundlag indgår virkningen af den kommunale udligning af forskelle i beskatningsgrundlag efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Tilskuddet til den enkelte kommune udgør 75 pct., for Marstal, Svendborg og Fanø kommuner dog 100 pct., af den del af kommunens provenu af sømandsskat i 1987-regnskabet, der overstiger 0,3 pct. af kommunens beskatningsgrundlag for 1987. For 1988 opgøres tilskuddet forholdsmæssigt under hensyn til tidspunktet for nærværende lovs ikrafttræden. Indenrigsministeren bestemmer, på hvilke tidspunkter det samlede tilskud for de enkelte kommuner for årene 1988-91 skal udbetales. Givet på Amalienborg, den 1. juli 1988 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Anders Fogh Rasmussen