Lov nr. 543 · 1987

Gældende

Lov om fastsættelse af vilkår for speciallægehjælp m.v. efter lov om offentlig sygesikring

Lov om fastsættelse af vilkår for speciallægehjælp m.v. efter lov om offentlig sygesikring

Dokumentdato: 20. aug. 1987Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Speciallægehjælp efter lov om offentlig sygesikring ydes med de ændringer, der følger af § 2, efter de overenskomster, som indtil 31. marts 1987 var gældende mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Foreningen af Speciallæger, og som vedrører 1) øjenlægehjælp uden for Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner, 2) ørelægehjælp uden for Københavns, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner, 3) anden speciallægehjælp end øjen- og ørelægehjælp.

§ 2.§-link ↗

Grundhonorarerne for de ydelser, der er omfattet af § 1, fastsættes til de pr. 31. marts 1987 efter overenskomsterne gældende beløb. Honorarerne reguleres i henhold til overenskomsterne, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ved beregning af reguleringen af honorarernes omkostningsandel tages udgangspunkt i reguleringspristallet for juli 1987.

Stk. 3. Ved beregningen af reguleringen af honorarernes nettoandel tages udgangspunkt i lønnen pr. 1. april 1987 for højere lønnede tjenestemænd.

§ 3.§-link ↗

Hvis realvæksten i sygesikringsudgifterne til praktiserende speciallæger bliver større end 1 pct. pr. år i 1988 og 1989, skal parterne tidligst muligt i 1989 og 1990 optage forhandlinger med henblik på at gennemføre ændringer i overenskomsterne, der ophæver den del af udgiftstigningen, der overstiger 1 pct., og som ikke skyldes en tilførsel af nye opgaver til speciallægepraksis.

§ 4.§-link ↗

De overenskomster, der er nævnt i § 1, kan af parterne tidligst opsiges til ophør pr. 1. januar 1990.

Stk. 2. Indtil 1. januar 1990 kan de overenskomster, der er nævnt i § 1, og de vilkår, der er nævnt i § 3, ændres ved aftale mellem parterne efter § 26, stk. 2, i lov om offentlig sygesikring.

§ 5.§-link ↗

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen.

§ 6.§-link ↗

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.