Lovbekendtgørelse nr. 177 · 1987

Historisk

Bekendtgørelse af lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus, Odense og Esbjerg

Bekendtgørelse af lov om statens overtagelse af de sociale højskoler i København, Århus, Odense og Esbjerg

Dokumentdato: 20. mar. 1987Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Undervisningsministeren bemyndiges til pr. 1. januar 1980 på statens vegne at overtage de selvejende institutioner Den sociale Højskole i København, Den sociale Højskole i Århus, Den sociale Højskole i Odense og Den sociale Højskole i Esbjerg med tilhørende ejendomme, inventar og samlinger.

Stk. 2. Staten overtager eller indfrier de sociale højskolers gældsforpligtelser, men yder intet vederlag for overtagelsen af højskolerne.

§ 2.§-link ↗

Undervisningsministeren fastsætter bestemmelser om de sociale højskolers styrelse og virksomhed, herunder om adgangen til uddannelserne, om uddannelserne m.v.

§ 3.§-link ↗

Undervisningsministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i § 2 i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren. ---------- Lov nr. 217 af 23. april 1986, hvis § 19 har medført indsættelse af § 3, trådte i kraft den 1. juli 1986.