Dokumenttekst
Dokumenttekst
Lov om ændring af lov om etablering af et selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter i Grønland VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov nr. 595 af 12. december 1984 om etablering af et selskab til varetagelse af kulbrinteaktiviteter i Grønland foretages følgende ændringer: 1. Lovens titel affattes således: »Lov om selskab til varetagelse af aktiviteter vedrørende mineralske råstoffer i Grønland.« 2. Efter § 1 indsættes: »§ 1a. Ministeren for Grønland bemyndiges til at indgå aftale med Grønlands hjemmestyre om udvidelse af rammerne for selskabets virksomhed til at omfatte varetagelse af offentlig deltagelse i aktiviteter vedrørende andre mineralske råstoffer i Grønland.« § 2 Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Givet på Christiansborg slot, den 11. marts 1987 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /TOM HØYEM