Lov nr. 199 · 1986

Historisk

Lov om etablering af en færgefart til overførsel af gods mellem Københavns frihavn og Helsingborg

Lov om etablering af en færgefart til overførsel af gods mellem Københavns frihavn og Helsingborg

Dokumentdato: 9. apr. 1986Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Arkiveret observation. Du læser en kildeversion fra 27. sep. 2026. Dette er ikke et opslag i retstilstanden på den dato. Se senest hentede version →
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Med det formål at etablere en færgefart til overførsel af gods mellem Københavns frihavn og Helsingborg som led i et nyt godsforbindelsessystem, DanLink, med jernbane gennem det østlige Danmark bemyndiges ministeren for offentlige arbejder til 1) at ombygge de eksisterende jernbanefærgelejer i Københavns frihavn med henblik på at skabe mulighed for anløb af større færgetyper, 2) at afholde udgifterne til i nødvendigt omfang at udføre støjbeskyttelse ved afskærmning eller vinduesisolering langs godsbanen Københavns frihavn-Ryparken-Vigerslev på strækningen fra dennes krydsning med S-banesporene ved Vordingborggade til underføringen ved Valby Langgade og 3) at indgå overenskomst med Københavns kommune om anlægs- og driftsmæssige løsninger på de vejtrafikale problemer, der kan være en følge af godsforbindelsens etablering.

§ 2.§-link ↗

Ministeren for offentlige arbejder kan, om fornødent ved ekspropriation, erhverve fast ejendom m.m., der er nødvendig til gennemførelse af § 1, nr. 1.

§ 3.§-link ↗

Statens udgifter ved denne lov afholdes på de årlige finanslove.

§ 4.§-link ↗

De i § 1, nr. 1 og 2, nævnte arbejder kan iværksættes straks efter lovens ikrafttræden.

§ 5.§-link ↗

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.